Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Otto C. Fønss: Sommernat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sommernat
Svindende Dagskær, dryssende Dug.
Kysten er ensom, Aftenen smuk,
Skoven staar mørk i det (jerne.
Over dens Rand som et glimrende Fnug
en Stjerne.
Dæmpet lyser den hvide Klit,
dæmpet knirker under vort Skridt
Strandkantens Grus det skarpe.
Havet selv rører varsomt og blidt
sin Harpe.
Toner hist ude. Der synges og les.
Fjernt fra en Eng, som i Taagen ses,
Lyd af en Hest, der vrinsker.
Kvældens Stilhed Afstandens Kres
formindsker.
Bølgen vugger med Fosforglans,
Billernes Svirren, Myggenes Dans
klinger som Alfestemmer.
Sagteste Lyd min skærpede Sans
fornemmer.
Svageste Sitren, som gennem dig gaar,
Sukket, du aander, min Sjæl forstaar,
hører dit Pulsslag banke;
fanger, før den din Læbe naar,
din Tanke.
Tusinde Strenge er spændt over Jord;
klinger en Tone — fra Syd til Nord
alle da sagtelig skælver.
Himlen selv som en Sangbund stor
sig hvælver.
— Hellige Nat! I din Højtidsstund
Kildevæld brister af Livets Bund,
tyst Alskabningen dier.
Stjernen funkler fra Himlens Grund
- og tier- Otto C. Føkss.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
