Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Viggo Stuckenberg: Balsampopler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620
Balsam popler.
Hun stod tavs og ubevægelig, som om hun havde glemt
mig. Da vendte hun sig pludselig, rank som før, og saa paa mig
gennem Mørket med det samme Blik som over de hvide Syringer.
„Kan De sige mig, — hvor vejres den hen, den Duft, den
Virak i Menneskenes Hjerter, — hvor gør de af deres Rigdom?8
„Hvad har De gjort med Deres egen Kærlighed?’
„Jeg har den endnu,11 sagde hun og smilede bedrøvet
imod mig.
„Saa vejredes den dog ikke hen med Vinden.*
„Nej, ikke min.*
„Deres og ingens. Ingen Kærlighed vejres saadan hen, at
den ikke vaagner ad Aare.*
„Ja, sig det, ad Aare, naar Alderen har bøjet Nakken, og
Sanserne ikke lyster længer.*
„Saa kommer først det, som er Kærligheden. Nævner en
ung blot Elskov og Balsampoplers hede Duft, vil hans Navn, som
De nu tænker paa, slaa som Sol ind over Dem.*
„Nej, da vil jeg være sløv, og kan mit Hjerte bevæges, vil
det brændes af Erindringens Nelder. Nej, jeg tænker ikke paa de
Dage, jeg tænker paa Nuets Styrke, Nuets Magt, — hvor langt
det ene Menneske rækker det andet, hvor langt vi evner at
forstaa hinanden?*
„Hvad vil De vide af mig som hans Ven?"
„Mit Navn!*
„Deres Navn? — jeg kender det ikke.*
„Alfride.*
„Jeg hørte det aldrig før.*
Hun rystede et Øjeblik som af Kulde. Saa tog hun min Arm.
„Lad os gaa,* sagde hun stille.
Og vi fulgtes tavse, bort gennem Balsampoplernes tunge,
sørgmodige Duft.
Viggo Stuckenberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
