Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - N. C. Frederiksen: Toldbeskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622
Toldbeskyttelse.
er altid et Tab, efter sin Natur. Frihandelen er ikke en tom
Teori, den er bygget paa de faktiske Forhold; Beskyttelses-Teorien
er derimod en aldeles falsk Doktrin. Jeg har mindre imod Minister
Lüttichaus Udtalelse, at man skal tage Hensyn til det bestaaende,
skønt i Almindelighed overdriver man det. Livets Forhold
forandres jo; de ordinære Prisforandringer har meget mere at sige
end Toldforandringerne. Og naar man ikke vilde røre ved
det bestaaende, kom man aldrig frem. Beskyttelse giver Folk
Lov til at leve paa andres Bekostning; det bør ikke blive ved.
Man kan tage Hensyn til det bestaaende, til Privilegier og
Forrettigheder; men Toldbeskyttelsen er et Privilegium af de værste;
det maa afskaffes; man maa komme bort fra at udsuge
Befolkningen til Fordel for nogle enkelte — eller for ingen.
Man har sammenstillet Toldbeskyttelsen og Socialismen og
med nogen Ret. Man kunde for Resten ogsaa sammenstille Frihandel
og Socialisme og sige, at begge er rettede mod de priviligerede,
kæmper for de mange og smaa mod de rige og mægtige. Men selv om
Nationaløkonomerne kan finde Lighed i nogle af Protektionisternes
og Socialisternes Argumenter, saa er der dog i den Maade,
hvorpaa man maa behandle dem, en uhyre Forskel.
Beskyt-telsesmændene har altid Uret. Der er ikke Mening i noget af
deres Argumenter; de strider altid og ubetinget mod sund
Fornuft. Med Socialismen er det noget ganske andet, alt kommer
her an paa det enkelte. Allerede den gamle Aristoteles erklærede,
at al Politik bestaar i at bestemme, hvad der skal tilfalde del
offentlige, Samfundet, og hvad der skal være den enkeltes Sag.
Men det Socialismen vil, er jo i Virkeligheden ikke andet og mere.
Da Socialismen kom frem her i Landet, var jeg ikke enig med flere
af mine Venner i den Maade, hvorpaa de tog den. Carl Ploug
var en af de ædleste og bedste Mænd, en af de varmeste Patrioter,
vi har haft; men jeg beklagede den Maade, hvorpaa han straks
tog de socialistiske Bestræbelser. Vi har ingen Grund til at
tvivle om, at jo de fleste, der fremstiller socialistiske Teorier, vil
Menneskenes Vel; vi maa diskutere med dem, undersøge de
enkelte Spørgsmaal. Jeg har mest mod det hos Socialisterne, at de
næsten aldrig ved, hvad de vil. Deres Teorier svinder bort, naar
de skal omsætte dem til praktiske Spørgsmaal. Men mange af
Socialisterne er det dog værd at tale med. De blandt dem, der har
nogen sund Sans, de fleste i Tyskland og hos os, er ogsaa vore
allierede i Kampen mod Toldbeskyttelse som for adskillige andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
