Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - N. C. Frederiksen: Toldbeskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Toldbeskyttelse.
faar tillige mere at bestille, større Andel i det fælles Udbytte.
Frankrigs Handel tager af med Toldbeskyttelsen; alt er dyrt, og
de bedste Erhverv, som de kunstfærdige Arbejdere i Paris, Lyons
Silkevævere, Arbejderne i fint Klæde o. s. v., har ingenting at
bestille. Gode og slette Tider følger i det store Erhvervsliv ligesom,
og til Dels som en Følge af, Bølgerne i Menneskenes Sind; men
man har taalt Depressionen bedre i England, og den viger hurtigere
under Frihandelen her end i de udsugede, toldbeskyttede Lande.
Arbejderne forstaar i Reglen meget godt, hvad der tjener
deres Bedste. De ved, at i det hele og store betaler Arbejdsgiverne
kun, hvad de behøver at betale. De tjener derfor, naar Frihandelen
skaber Virksomhed og Midler; de taber, naar det økonomiske
Liv trykkes. Nogle enkelte kan vinde ved Beskyttelsen; i det
hele taber de. Det er ikke engang givet, at de vil faa mere i selve
de beskyttede Erhverv; i Længden vil de toldpriviligerede Herrer
næppe betale dem mere end den sædvanlige Arbejdsløn.
Arbejderne saa det i Amerika under Mac Kinley Loven. De havde
hørt saa meget om den Gevinst, de skulde have af
Toldbeskyttelsen, og da saa Herrerne som oftest beholdt den i deres egen
Lomme, opstod der store Striker; Arbejderne var misfornøjede, de
vilde ogsaa have deres Part. Beskyttelsen er til det heles Skade,
og naar man lover, at den skal gavne en enkelt Klasse, er det
næsten altid en Skuffelse og en Snare.
At Beskyttelsen skal til for at hjælpe Arbejderne i
Konkurrencen med den lavere Arbejdsløn, der findes i andre Lande,
er lige saa forkert Logik som alt det andet. De har lige saa
megen eller endnu mere Fordel af, at deres Arbejde udveksles
med det i andre Lande,, med Kinesernes Te, Brasiliens Kaffe osv.,
alt, hvad andet Steds produceres bedre eller billigere. Dette er
ensbetydende med større Udbytte af deres eget Arbejde; det er en
af Betingelserne for, at de selv kan faa højere Arbejdsløn.
Vil man se paa det, der afgør, hvad de mange faar for
deres Arbejde, hvad der bestemmer et Lands almindelige Løn,
saa gør man bedst i at betragte de Erhverv, der er særlige for
Landet og skaffer Udførsel. For Lande som Danmark, Amerika og
Rusland er det Agerbruget. Det er klart, at det er dette, der
her bestemmer de manges Indtægt og derunder ogsaa
nødvendigvis den gennemsnitlige Arbejdsløn. Denne sættes, da
Agerbrugets Indtægter bestemmes af Prisen paa Udførselsartiklerne, paa
Verdensmarkedet, under Frihandelen. Indtægterne bestemmes under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
