Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - N. C. Frederiksen: Toldbeskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
625 Toldbeskyttelse.
denne, ved de låve Priser. Men alt, hvad de køber, bestemmes
under Beskyttelsen ved de høje Priser. Med Hensyn til den hele
Indflydelse, Landbrugstold udøver, kunde jeg indskrænke mig til
Hr. Hother Hages udmærket klare Fremstilling, der er udgivet
som særligt Skrift, tror jeg, af Toldreformforeningen; det er et
af de fortræffelige Indlæg i Sandhedens og det rettes Interesse,
som det er velgørende at se midt i al Uklarheden og
Forvirringen. Hr. Hage indlader sig ikke paa Industritolden; men han
paaviser klart og overbevisende, ikke blot, hvor skammelig Told
paa Agerbrugsprodukter er for de mange, Forbrugerne, men
ogsaa hvorledes det er aldeles umuligt derved at lyælpe
Agerbruget selv. Jeg skal ikke gaa i Enkeltheder; men jeg skal dog
nævne et Par Tilfælde, hvor vi nu, modsat hvad der ellers er
Tilfældet, indfører Agerbrugsprodukter, og hvor der da ogsaa
forlanges Beskyttelse.
Der er Sukkeret. Vi indfører endnu en Del Sukker;
Fabrikkerne nægter nok alligevel at udvide Arealerne for Dyrkningen;
thi endnu indføres her saa meget, at Tolden holder Prisen
oppe til Bedste for Producenterne. Men hvorledes skulde det
kunne forsvares, især nu, da det ikke længere er noget nyt,
at betale Folk for hellere at dyrke Sukkerroer end Foderroer?
Man taler om andre Landes Udførselspræmier; men dels er
dette ikke noget nyt, men noget meget gammelt, dels er det
i og for sig kun en Fordel for os, om andre Lande vil betale
en Del af det, vort Sukker koster os. Kan det betale sig bedre
at dyrke Foderroer eller andre Ting, saa skal vi gøre det.
Hvilken uhyre Fordel er det ikke at have billigt Sukker? Vi
husker alle fra vor Barndom, at det var en Dyd ikke at bruge
Sukker i Te eller Kaffe. Nu er det snart saa billigt som Mel,
til Held ikke mindst for Børn og svage. Vi bruger mere Sukker
end andre Lande, men dog kun lidt imod England, hvor
Forbruget i de sidste 15 Aar er steget fra 60 til over 80 Pund pr.
Hoved, og hvor Sukkerets Billighed ogsaa muliggør en hel Mængde
andre Fabrikker, af Biscuits, Konserves eller Syltetøjer, hvori
Sukkeret jo udgør en saa stor Bestanddel. Vi kan nu anlægge
saadanne Fabrikker paa Frihavnsterritoriet til Udførsel; men det vilde
selvfølgelig være fordelagtigere at have Konservesfabrikker paa
Produktionsstederne, hvor Frugten ikke behøver lang og vanskelig
Transport.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
