Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - N. C. Frederiksen: Toldbeskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628
Toldbeskyttelse.
mere, end det koster. Alt for mange af vor tidligere saa frisindede
Handelsstand er blevne Deltagere i toldbeskytlet Industri, og
adskillige af de Foretagender, der især er dannede og samlede
under Tietgens kraftige Ledelse, er under Toldbeskyttelsen blevne
sande Monopoler, om hvilke det i nogle Tilfælde kan siges, at
de brandskatter Folket. Men hvad jeg har mest imod, det er
dog hele den Tænkemaade, at alle skal redde sig noget paa det
offentliges Bekostning i Stedet for at tjene det offentlige, det hele.
Bliver man saaledes ved, ser jeg ikke, hvorledes den politiske
Frihed skal kunne bestaa. Hele Tænkemaaden er en anden end i den
bevægede Periode efter 1848, og det synes mig ofte, som om vi
snarere er gaaede tilbage end frem.
Jeg kan ikke undlade at berøre den stadig staaende Strid
om den kommercielle Forening „Frejr*. Det er et
Spørgsmaal, der for saa vidt intet har med Frihandelen at gøre; man
vil maaske snarere sige mig, at Bevægelsen mod Frejr ligesom
den mod Toldbeskyttelsen er rettet mod de store, til Gavn for
de smaa. Men jeg kan dog ikke undlade at udtale min Forbavselse
over det, der er sket med „Frejr*; jeg havde ikke troet det muligt
saa længe efter 1848. Det er ikke frisindet. Jeg vil ikke anføre
Grundtvigianernes gamle: „Frihed for Loke som for Thor.* Jeg
vil paa ingen Maade sammenligne „Frejr* med Loke. Men selv
om man ikke er enig med mig, kan jeg ikke vel undlade at sige:
Man har ikke Ret til at ville hindre Folk i at tjene eller spare
deres Penge. Der maa være Arbejdets Frihed for den ene som
for den anden. Det er heller ikke praktisk. De smaa Handlende
har kun Ret til at eksistere, naar de gør Samfundet Nytte,
og det kan ikke hjælpe, at de paa denne eller anden Maade vil
hindre Konkurrence. De kan det ikke; thi indskrænkende Love
kan næsten altid omgaas. Man maa følge med Tiden. Jeg
indrømmer, at det under Udviklingen kan være vanskeligt nok for
mange mindre Forretningsdrivende; ved Siden af de store
Magasiner i Paris og andetsteds har Smaafolk vanskeligt ved at
bestaa. Jeg lægger Mærke til, at ogsaa her i København tager
Detaillister som Urtekræmmere forholdsvis ikke til i Tal med
Befolkningen. Men det kan ikke nytte at ville skrue Tiden tilbage.
I og for sig er Friheden gunstig for de mange, ogsaa for
Middelklassen; men man maa søge til de Former af Erhverv, som der
er Trang til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
