Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - O. Münster: Om Lykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Lykken.
637
eftersom adskillige Krav eller Savn nødvendigvis bliver uopfyldte,
maa være i Overtal. Begge disse Paastande er urigtige.
Hvad den sidste Paastand angaar, da svarer der for det
første i Reglen til hvert Krav (Ulystfølelse) først Tilfredsstillelsens,
dernæst, hvad let overses, Tilfredshedens Lyst. For det andet
behøver ethvert Krav ikke at være en ublandet Ulystfølelse. At
være sulten (Ulystfølelse) kan ogsaa kaldes at have en god
Appetit (Lystfølelse), og er saaledes ikke blot en Ulystfølelse. Der
blander sig i den Glæden til at spise, en anteciperet Lystfølelse
ganske vist, men derfor lige fuldt en Lystfølelse. Ja, selv de dybe
Ulystfølelser, f. Eks. Sorgen, indeholder i Reglen et Moment af
Lyst, der ofte — man erindre saaledes Ekdal i „Vildanden* efter
Hedvigs Død — har et stærkt egoistisk og uskønt Præg. Dog
ikke altid uskønt, i hvert Fald ikke efter nogles Opfattelse.
Saaledes taler Maeterlinck fornylig i en Artikel i „Le Figaro«
(Apropos de rOeuvre) om „nos pius profondes, pius nobles et pius
belles mélancolies". — Det er derfor ganske usandsynligt, at
Ulystfølelserne nødvendigvis maa være i Overtal.
Men den anden Paastand er endnu mere uholdbar. Det er
nemlig faktisk galt, skønt forudsat af andre end Pessimister, at
der kun gives privative Lystfølelser, at altsaa enhver Lystfølelse
er betinget af en forudgaaende Ulystfølelse. Der er en Mængde
Lystfølelser, saavel rent elementære, som meget komplicerede og
dybe, forud for hvilke der aldeles ikke gaar noget Krav. En Gris
kan ligge dorsk paa sin Mødding og befinde sig særdeles vel.
Pludselig giver den varme Sommersol sig til at skinne, Grisen
strækker sig og slikker Solskin, og dens Velvære bliver større, men
der var intet forudgaaende Krav. Eller man tænke sig et
Menneske, der med Hensyn til Lyst og Ulyst befinder sig i en
forholdsvis neutral Tilstand. Han har i Øjeblikket ikke noget
særligt Krav, i hvert Fald ikke noget dybtgaaende. Da med et lyder
der dæmpet Musik for hans Øre, hvortil han lytter med Velbehag.
Musiken kommer nærmere, toner fuldere, gaar over til et brusende
Væld af Harmonier og hensætter muligvis Manden i en ren
Salighedstilstand. Hvor var her det forudgaaende Krav? Men en
Mængde baade æstetiske og andre Følelser er netop af denne Art.
Ganske vist kan man nu efterhaanden vænne sig saaledes f. Eks.
til æstetiske Nydelser, at de bliver Fornødenheder. Der bliver da
atter Tale om Krav, Tilfredsstillelse, Tilfredshed og Glæde. Men
selv om et Individ har vænnet sig til nok saa mange Fornøden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
