Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - O. Münster: Om Lykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
638
Om Lykken.
heder — hvad der, som vi om lidt skal se, ikke er en Ulykket
men tværtimod, forudsat at de kan opfyldes, en Lykke — vil der
dog altid blive utallige Muligheder tilbage for ny Lystfølelser, som
ikke er betingede af noget forudgaaende Krav.
Hermed er nævnt Hovedformerne for de overhovedet mulige
Lystfølelser. De falder altsaa i to Hovedgrupper, de, der er
betingede af et forudgaaende Krav, og de, der ikke er det. De første
kan altid henføres under Betegnelsen Tilfredstillelse, Tilfredshed
eller Glæde. De sidste er mangeartede og vilde selvfølgelig kunne
henføres til forskellige Afdelinger eller Grupper, hvad der dog i
denne Sammenhæng ikke er nødvendigt. Kun saa meget behøver
her at siges, at de strækker sig fra den simpleste Form for
Velvære til den højeste Grad af Lyksalighed eller Fryd.
En hvilken som helst Lystfølelse gaar saaledes ind under
en af ovennævnte Hovedformer. Udenfor disse gives ingen.
Heraf følger, at der ved Lykke ikke kan forstaas en ny
eller særlig Art af Lystfølelser eller rettere en til saadanne knyttet
Tilstand, saaledes som f. Eks. ved Tilfredshed. Lykke beror paa
Styrke (Fylde, Intensitet) og Mængde af de overhovedet mulige
Lystfølelser. Ligesom Fysikerne definerer Bevægelsesinængde som
Produktet af Masse og Hastighed, eller Masse som Produktet af
Tæthed og Rumfang, saaledes kan Lykke defineres som Produktet
af Lystfølelsernes Styrke og Mængde.
Nu absolut at fastsætte et bestemt Maal af Lyst som
nødvendigt for Lykke er naturligvis ikke muligt. Lykken er aldrig
saa stor, at den ikke kan tænkes større. Derimod kan man om
den enkelte sige, at han, relativt set, er fuldkommen lykkelig,
naar han opnaar et saa stort Maal af Lyst, som han ifølge sine
Evner er berettiget til at vente. Derimod ikke — og her ligger
den almindelige Misforstaaelse — fordi han har opnaaet
Tilfredshed eller en hvilken som helst anden enkelt Lystfølelse af de
utallige, der gives. Dels kan nemlig Tilfredsheden bero paa smaa
eller smaalige Krav og bliver da selv af samme Beskaffenhed som
disse, altsaa lidet misundelsesværdig. Dels er intet Væsens Evner
til Livet saa ringe, at de alle er skete Fyldest, fordi en enkelt
Lystfølelse som Tilfredshed er opnaaet, denne være end nok saa stor.
Tilfredshed er altid kun en Del af Lykken, aldrig den hele.
I øvrigt er Tilfredshed næppe en Gang nødvendig for Lykke,
selv for en meget høj Grad af Lykke. Den aldrig tilfredsstillede
Higen, den altid mod et nyt Maal rettede Stræben, er ikke blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
