- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
639

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - O. Münster: Om Lykken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Lykken.

639

ingen Ulystfølelse i og for sig, selv om den muligvis kan indeholde
Momenter af Ulyst, men kan tværtimod rumme et saadant Maal
af Lyst, at enhver Art af Tilfredshed ved Siden af den maa
blegne. Denne Lyst er en anteciperet Lyst, en Forudnyden af
den, der ligger i Opnaaelsen af Maalet, men derfor bliver den
ikke mindre. •

Selv om det enkelte Individs Lykke relativt set er nok saa
fuldkommen, er der imidlertid intet i Vejen for, at den fra et
højere Synspunkt alligevel maa siges at være temmelig krank. En
Idiot f. Eks. kan baade være tilfreds, glad og meget andet, han
kan opnaa al den Lykke, hans Evner, som Naturen nu en
Gang har givet ham dem, formaar at skænke ham, men hvem
vilde desuagtet, langt fra at misunde ham, ikke tværtimod have
Medlidenhed med ham? — Ligeledes vil den oplyste og dannede
ikke misunde den, der lever i Illusioner, disse være i øvrigt af en
nok saa »lykkebringende" Art. Med det samme medlidende
Skuldertræk som overfor Idioten vender han sig bort fra denne, og ikke
vil han krumme sin Ryg og dyrke hans Illusioner, om end
Alverdens Tilfredshed derved blev hans. Følelsen af egen Sundhed
og Værdighed, den stolte Følelse af at staa paa et højere Trin
end baade Idioten og den illuderede, forskaffer ham et Maal af
Lyst selv i Modgang og Sorg, som han ikke bytter bort med
disses Tilfredshed.

Hvis man nu ud fra det foregaaende vil anstille en
Sammenligning mellem Lykken paa et af Livets lavere Trin og Lykken
paa et højere, saa maa man først være klar over, om selve det
at leve, bortset fra mer eller mindre tilfældige Ulystfølelser, er en
Lystfølelse eller ikke. Men at Livet i sig selv er en Lystfølelse,
skulde dog synes saa temmelig selvfølgeligt. Livet er jo netop
en stedse fornyet Vilje til Liv, Livet vil først og fremmest leve.
Nu gives der ingen Villen uden den at søge sin Lyst. Da,Livet
altsaa er Vilje til Liv, maa det at leve være en Lystfølelse. En
Vilje til en Ulystfølelse er et fuldkomment Absurdum.

Der kan imidlertid herimod gøres den fuldkomment logiske
Indvending, at det, at vi vil leve, ikke beviser, at Livet er en
Lystfølelse, men kun, at det staar for os som en saadan. Det
Liv, vor Vilje begærer, skulde da være noget, vor egen Fantasi
foregøgler os og udstyrer med alle mulige lyse Farver, en Illusion,
hvortil Livet ingenlunde svarer. Selve Opnaaelsen af det ønskede,
selve Besiddelsen af det attraaede, skulde ikke forskaffe os den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free