Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Viggo Stuckenberg: Til min Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
650
Til min Moder.
II.
Mit Liv er vokset fra dig længst,
det løber fort, og dit randt ud,
det er saa længe siden
min Tanke bar din Tankes Skrud.
Men vandred min sin egen Vej
og havde alt for liden Ro
til helt paa din at bie,
jeg føler din dybt i mig gro.
Og hvad vi aldrig talte om,
hvad paa min Vej jeg ensom led,
det dulmer du, nu du er død,
— fordi jeg tror, du alting ved.
Og om hvert Saar, jeg bærer med,
og som for dig jeg dybt har gemt,
jeg føler nu din Moderhaand
mildt som om Barnets Bistik stemt.
III.
Nu, Moder, hvor du stedes,
Gud lad dit Hjerte glædes
saa inderligt, saa moderhuldt,
som da af Lykke det stod fuldt!
Jeg voksed fra din Moderfavn,
jeg vandt mig selv et Fadernavn,
ak, Moder, nu, du ligger død,
jeg græder som et Barn i Nød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
