- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
656

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Carl Bruun: Roms Indtagelse for 25 Aar siden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Boms Indtagelse for 25 Aar siden,

En personlig Erindring fra 187O.

August Maaned 1870 nærmede sig sin Ende — Kanonerne
fra Strassbourg, Borny, Mars la Tour og Gravelotte havde talt.
Man havde set et stort Folk synke i Knæ og forbløde sig, man
havde hørt Massernes Sammenstød, set dem mødes og skilles,
stride og vige; man havde været Vidne til, at en stor Stjerne
begyndte at blegne, medens lange og dybe Skygger gled hen over

thy cornfields green and sunny vines,
oh pleasant land of France!

Frankrigs sidste Liniehær under Mac Mahon befandt sig
paa den skæbnesvangre Marche langs Belgiens Sydgrænse, der
skulde afsluttes ved Sedan, og hele Europa fulgte i aandeløs
Spænding dens langsomme Fremrykning.

Ogsaa i Rom var Stemningen i hine Dage overordentlig
bevæget og febrilsk; alles Øjne var rettede paa Krigsskuepladsen,
thi man vidste fuldt vel, at Kirkestatens fremtidige Skæbne vilde
afhænge af Begivenhederne der. En italiensk Hær stod rede til
at udnytte Situationen og rykke ind over Grænsen; man forstod,
at det romerske Spørgsmaal vilde blive løst i Lothringen. Man
brændte af Utaalmodighed efter at høre Nyt fra Frankrig og
Tyskland; et usædvanligt Liv herskede om Aftenen paa Roms
Gader, udenfor Kafeerne samledes Befolkningen i store Skarer og
udvekslede sine Forhaabninger i dæmpede, afbrudte Sætninger
eller udtalte højlydt sit Tyskerhad, medens der var et formeligt
Stormløb om at komme i Besiddelse af Aftenudgaven af
»L’Os-servatore Romano". Folk stod opstillede i Queue paa en lille
Plads i Nærheden af Fontana Trevi, hvor Bladet havde sit Kontor:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0662.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free