Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Carl Bruun: Roms Indtagelse for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
657 Roms Indtagelse for 25 Aar siden.
658
man sloges bogstavelig ved den lille Trækrude, hvorfra det
uddeltes, eller det kom til højrøstede Skændescener, i hvilke man
havde Lejlighed til at beundre den italienske Almues
Tungefærdighed og det italienske Sprogs Rigdom paa Verbalinjurier.
Ogsaa her gjaldt den stærkeres Ret, — den Mand, der havde de
kraftigste Næver og den største Masse skaffede sig lettest og
hurtigst Indblik i de Verdensbegivenheder, som gik for sig i
Øst-frankrig.
Vi var ikke mange Skandinaver i Byen paa dette
Tidspunkt, nogle faa Kunstnere og et Par tilfældigt Tilrejsende — de
fleste, der havde haft i Sinde at komme, var klogeligt standsede
i Florens for at se Tiden an og undgaa alle Ulemper og
Fortrædeligheder paa Rejsen. Om Eftermiddagen den 3die Septbr.
1870 gik jeg tilligemed en Ven ud for at høre Nyt og købe Aviser,
thi ogsaa vi var stærkt optagne af Begivenhederne og længtes
efler at høre fra Hjemmet. Man var den Gang greben af en
formelig Telegramtørst; intetsteds havde man Ro paa sig, Kravet
efter Nyt virkede næsten som en fysisk Lidelse. Da vi kom ud
paa Gaden, var det os straks klart, at der var hændet noget
usædvanligt; Folk løb, som de var besatte, med flagrende Aviser
i Hænderne, alles Miner udtrykte Sindsbevægelse, man saa
Hundreder af Mennesker staa i Boderne, paa Gadehjørner og Fortove
for at læse de nyeste Telegrammer med fede Typer foroven og
spærret Skrift. Slaget ved Sedan var blevet leveret — Napoleone
prigioniere stod der ovenover. Man hørte dog ingen Jubel eller
Triumfraab; det var, som om Nyheden havde virket lammende;
de Dele af Befolkningen, der sympatiserede med Frankrig, kunde
næppe fatte sig efter det overvældende Slag, og de Italienere, der
ønskede Kirkestatens Indlemmelse i Kongeriget — Roma capitale
— saa vel, at Afgørelsens Stund var nær, men kunde dog ikke
helt forjage de gamle Minder, der nu dukkede lyslevende op, eller helt
bryde med Fortiden. „Vi kan ikke glemme Solferino og Magenta,"
sagde en Romer senere paa Aftenen. Man hadede vistnok
Franskmændene grundigt fra Mentana-Affæren, men nu, da Ulykken
ramte dem, og alt var tabt, indtraadte der et Omslag, i hvilket
der til Ære for Menneskeheden baade hørtes almindelig
Medfølelse og gammelt Venskabs og Slægtskabs stærke Røster. Man
udtalte vel Beundring for Preusserne og deres Hærledelse, men der
var Bitterhed indblandet deri, ja man var ikke langt fra at spotte
over den protestantiske Konges idelige Paakaldelse af Vorherres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
