Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Carl Bruun: Roms Indtagelse for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666
Roms Indtagelse for 25 Aar siden. 658
general. Audiensen var dog kun kortvarig, thi et Kvarters Tid
efter kom de samme Vej tilbage. Da der ikke var mere at se,
blev Mængden utaalmodig og trængte paa; de pavelige
Ordens-haandhævere maatte vige, og Strømmen brød sig Vej ud til Porta
Pia uden at bekymre sig det mindste om Rytternes Indsigelser
og truende Fagter, som næppe var alvorlig mente.
Vi stod paa Fortovet tæt ved den ret medtagne og
ramponerede Port, da de første italienske Tropper rykkede ind. Her
viste sig igen den sydlandske, halvhysteriske Patos, der er saa
fremmed for nordiske Nationer og let vækker deres komiske Sans.
I Spidsen gik et lille Antal civilklædte Mænd — Romere, som i
sin Tid var blevne forviste af den pavelige Regering for politiske
Forseelser og derfor havde tilbragt Aar i Landflygtighed. De
havde Rejsetasker over Skuldrene og bløde Hatte, med hvilke de
uophørligt svingede, medens de raabte som besatte: Evviva Tltalia!
De omfavnede enhver Landsmand, de kunne faa fat i, og trykkede
ham til sig, de græd og hulkede højt, ja nogle af dem sank ned
paa Gaden og kyssede Brostenene. Man kom uvilkaarligt til at
tænke paa den holbergske Ulysses’ og hans trofaste Stalbroder
Chilians Hjemkomst. Skingrende Militærmusik overdøvede Mængdens
Bifaldsraab og afbrød disse Scener. Først kom nogle
Artilleri-afdelinger med Forspand og Kanoner; paa disse sidste havde
Artilleristerne vittigt nok med Kridt skrevet Ordene: „Moralsk Middel*,
med Hentydning til Victor Emanuels foran omtalte Proklamation.
Romerne trængte sig frem til de udmattede og trætte Folk,
trykkede dem i Hænderne og kærtegnede Kanonerne, der var saa
varme, at man næppe kunde berøre dem. Derefter fulgte nogle
Linietropper af Brigaden Modena og en Bataillon Bersaglieri, netop
den, der havde stormet Breschen. Indmarchen foregik i smaa
Afdelinger, saaledes at den først ankommende forblev i Portens
Nærhed, medens den næste rykkede igennem og gjorde Holdt og
saaledes videre. Den tog derfor Tid, hvortil kom, at de italienske
Officerer var ganske uvidende om Byens Topografi. En af dem
henvendte sig til os og spurgte om den nærmeste Vej til Tiberen,
men vi fandt det upassende under disse Omstændigheder at
optræde som Førere, oven i Købet i en Stad, hvis Regering kun
havde vist os Gæstevenskab og Velvilje.
Paa selve Valpladsen, i og ved Breschen i Villa Buonapartes
Have, var der fuldt op af civile, der saa sig nysgerrigt om,
opsamlede Granatstumper og andre Relikvier og traadte i Vejen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
