Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Carl Bruun: Roms Indtagelse for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
667 Roms Indtagelse for 25 Aar siden. 658
Ambulancesoldaterne og det røde Korses Baarer. I et Hjørne tæt
ved Muren laa et Lig dækket med en Kappe; Romerne vilde se
det, men blev hindrede heri af Skildvagterne, som kort og godt
bemærkede, at „det ikke var Umagen værd". Sagen var, at det
var Liget af en pavelig Soldat, hvis Hoved var blevet knust med
Kolbeslag, fordi han efter Kapitulationen i Lidenskabens Hede
havde skudt en italiensk Løjtnant Valenziani, der rolig kom gaaende
ind gennem Breschen. Bladene gjorde senere stort Væsen af Sagen,
og da Løjtnanten faa Dage efter blev begravet under militære
Æresbevisninger, var der stort Tilløb af nysgerrige.
Udenfor Porta Pia, der ligger højt, og hvorfra man har den
prægtigste Udsigt til Villa Albani og Sabinerbjærgene, blev der
efterhaanden stille. Da Billedhugger Hasselriis og jeg gik en Tour
ud ad Vejen (Via di Ponte Nomentano), laa den fredeligt og roligt;
Dagens Begivenheder havde saa godt som ikke efterladt noget
kendeligt Spor paa dette Sted. Kun paa venstre Side af Vejen,
inde i Vignerne, saas nogle Soldater, formodentlig beskæftigede
med at lede efter saarede eller døde, men foran os bemærkedes
intet usædvanligt. Vi gik fremad og blev staaende ved en stor
Blodpøl midt paa Vejen. Et Par Sekunder efter kom to højere
italienske Officerer ridende i skarpt Trav, standsede foran os, og
idet den ene slog ud med Haanden og pegede paa Blodet, sagde
han patetisk: „Ja, dette er Blod, som Italienere har udgydt for
deres Fædreland!u Vi lettede paa Hatten og fulgte dem langsomt
tilbage til Staden.
Her var der imidlertid hændet noget uforudset, som truede
med at kuldkaste alle Beregninger. De italienske Tropper havde
fortsat Fremrykningen til Monte Cavallo, da de nedenfor denne
Plads, i Via Dataria og tilstødende Gyder, stødte paa de pavelige
Zouaver, der havde udstillet Forposter og erklærede at ville fyre
paa enhver, der nærmede sig. Italienerne udstillede for deres
Vedkommende ogsaa Forposter, en almindelig Standsning
indtraadte, medens en Parlamentær blev afsendt til Vatikanet. Vi
mødte dog ingen Hindringer, da vi fra Kvirinalpladsen gik ned
til de lavere liggende Bydele forbi de pavelige Skildvagter; ingen
af dem spærrede Vejen for os eller tiltalte os, saa lidt som de
Officerer og Menige, der stod bagved i Klynger og diskuterede
Situationen, lagde Mærke til os. Det blev os klart af deres Miner,
Gestus og blege Ansigter, at de var fattede paa det værste og rede
til at kæmpe og dø for Pavedømmets Sag. Man kunde ikke andet
46*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
