- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
668

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Carl Bruun: Roms Indtagelse for 25 Aar siden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

668

Roms Indtagelse for 25 Aar siden. 658

end føie Sympati for disse Franskmænd, der nys havde erfaret
deres Fædrelands Ulykker og samtidig selv havde maattet smage
Ydmygelsens Kalk, saa meget bitrere som de sikkert nærede
Ringeagt for og Uvillje mod den Nation, som benyttede Øjeblikket
til at indkassere let vundne Fordele.

Paa Corsoen og i de nærliggende Gader foregik der
temmelig tumultuariske Optrin, om end ikke af særlig ondartet Natur.
Efter Kapitulationen, da Byen saa godt som var herreløs, og det
pavelige Politi havde trukket sig tilbage til Vatikanet, Kapitolium
og andre vigtige Punkter for at dække dem mod mulige
Plyn-dringsforsøg, havde Pøbelen taget Magten i disse Kvarterer og
huserede her efter Behag. Vi fandt de store Juvelererbutiker i
Via Condotti omhyggeligt stængede; Skodderne var for Vinduerne
og alle Udhængsskabe fjernede; Bagerbutiker og Kødudsalg var
lukkede, overhovedet havde Gaderne her det samme Fysiognomi
ved højlys Dag som ellers om Natten. Skarer af slet klædte,
lurvede Personer drog omkring hylende og skraalende uden Maal
eller Med, af og til blev nogle Ruder slaaet ind, og nogle bekendte
Tilhængere af Pavedømmet insulterede. Paa Piazza del Popolo
stormede Pøbelen Accisekontoret, jog Toldbetjentene bort og
foranstaltede en Autodafé af de der forefundne Papirer, medens
nogle Personer, der optraadte som Ledere, holdt Taler, hvori de
opfordrede Mængden til at marchere til Fængslerne i Trastevere
og befri Fangerne. Det skete dog ikke; der vilde ellers have
vanket blodige Pander. Senere hørtes adskillige Fortællinger om
grove Excesser og Blodsudgydelse af private mod private, der var
blevne begaaede af personlig Hævnfølelse eller politisk Had, men
jeg ved ikke, om de var paalidelige. Vi saa adskilligt, der mindede
om uartige Børns Kaadheder og Drengestreger, men intet, der
tydede paa revolutionær Vildskab. Heller ikke blev vi selv i
mindste Maade forulempede, skønt vi bevægede os ugenert
omkring; man lod os skøtte os selv, og tog ikke Notits af os; vi var
til Mode, som om vi spillede Klints Rolle hos Kobbersmeden i
„Genboerne".

Vanskeligere blev det for os at komme tilbage til
Kvirinal-pladsen, da vi efter at have indtaget en Forfriskning i en Kafé,
bestemte os hertil. Vi fulgte den samme Vej tilbage, gik uden at
blive stoppede de pavelige Zouavers Forposter forbi og kom hen
til de italienske Skildvagter. Her nægtede man os imidlertid at
„passere41. Vi vendte da om for om muligt at naa Stedet ad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0674.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free