- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
675

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Udtryks Historie.

675*

Desuden vil jeg for ikke at famle mellem den overvældende
Rigdom, som Stoffet frembyder, begrænse mig til en bestemt
Ud-viklingstraad, som jeg vil følge dybt nede fra den tidlige
Middelalder og op til den højeste Renaissance med skarp Opmærksomhed
for ethvert Fremskridt i Udviklingen. Der er nemlig en enkelt,
bestemt Række Fremstillinger, der fremfor alle andre frembyder
sig til Studiet af denne Udvikling, det er Billederne af Marias
Himmelfart. I dem bærer Kunstens Fremstilling af det
opadvendte Udtryk sin skønneste og fejreste Blomst især i den store
italienske Renaissance — jeg skal her atter pege frem mod
Tizians store Altertavle i Venedig som det Værk, der betegner
Toppen af Bjærget, Højdepunktet af hele Udviklingen. Ved andre
Æmner kan der være Spørgsmaal, om det her omhandlede Udtryk
hører nødvendig med til Æmnet, eller om en Kunstner ikke efter
Tykke kan indføre det i sit Billede; en Himmelfart derimod er jo lige
fra Begyndelsen af i en vis Forstand selv et opadvendt Udtryk
eller indeslutter det ligesom en Spire, endog længe før det bryder
ud af Knoppen og udfolder sin Blomst. Her kan vi altsaa ikke
alene studere det opadvendte Udtryk i dets kunsthistoriske
Udvikling, efter at det er traadt fuldbaarent frem som en kunstnerisk
Virkelighed; vi kan ogsaa følge det tilbage til dets
Fostertilværelse, da det kun eksisterer som en Fordring, et Krav til
Kunsten, men et Krav, som den endnu ikke har formaaet at
fuldbyrde. Hvis man, navnlig fra et protestantisk Synspunkt, vilde
spørge, hvorfor vi ikke hellere studerer Fremstillingerne af Kristi
Himmelfart end af Marias, saa maa jeg henvise til Kunsthistoriens
Kendsgerninger, som klarligen viser, at Marias Himmelfart i den
katolske Kirke, der jo overhovedet har udviklet den kristelige
Kunst, har været et uendelig mere dyrket Æmne for Kunsten
end Kristus’s. Og dette beror paa dets særlige Betydning, som
i det følgende skal blive mere klar.

Allerede i de ældste Legender, vi har tilbage om Marias
Død, fremtræder der en Dobbelthed, som maa forstaas for at
forstaa Kunstens Fremstillinger

Den ældste Beretning, som er kommet til os, skal være den, som siges
at være meddelt af Melito, Biskop af Sardes, der levede i det 2.
Aarhundrede e. Kr. Den udgiver sig endogsaa for egentlig at gaa tilbage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0681.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free