Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686
Et Udtryks Historie. 686*
fremadvendt Aasyn. Om man rettelig bør benævne ogsaa
saadanne Billeder „Madonna della Cintola* er jo ikke noget
væsentligt Spørgsmaal; derimod er Forskellen mellem den fuldkommen
symmetriske Holdning og den friere Bevægelse fra vort
Synspunkt en meget væsentlig Sag.
VII.
Den store Udvikling i det 15. Aarhundredes Kunst i Italien
(Renaissancen) kommer naturligvis Assunta-Skikkelsen ligesom alle
andre til Gode. Man bibeholder vel den gamle Type; men
Former og Foldekast bliver bedre studerede; den stive og
symmetriske Stilling bliver lidt friere og naturligere, og Madonna sidder
for det meste ikke længer paa en Tronstol men paa Skyer. Dog
varer det forholdsvis længe, inden Motivet udvikles til den
Konsekvens, at Aasyn og Blik skal vende opad.
Et temmelig tidligt Eksempel paa en Renaissance-Assunta
er Donatellos Relief paa Kardinal Brancaccios Gravmæle i
S. Angelo a Nilo i Neapel (1425—27). Her sidder Maria paa en
lettere Stol, omgiven af Skyer og jubilerende Engle. Det kan
være, at det skyldes en mere tilfældig Grund — nemlig at Billedet
har sin største Udstrækning i Bredden —, at Maria her ikke længer
ses forfra, men halvt fra Siden; men Ændringen-er ret væsentlig,
idet Skikkelsen saaledes ikke henvender sig lige til Beskueren,
hvorved Relieffet kommer til at give en mere episk Fortælling
om, hvad der foregaar med Maria. Man faar ogsaa det Indtryk,
at hendes Fart gaar mere vandret eller skraat end lige opad: i
hendes Aasyn er der endnu ikke det mindste opadvendte.
Skikkelsen er just ikke karakteriseret som ungdommelig, og dens
Udtryk er noget ængsteligt, som om hun var bange for denne
Luftsejlads gennem Skyerne, men dog tillige fuld af inderlig Tro
og Hengivenhed i Guds Vilje. Og dette har faaet et virkelig
psykologisk Udtryk, som er fremmed for de ældre Figurer, men
som endnu kun ytrer sig i ganske fine Forandringer af den
nedarvede Type: at Hovedet hælder lidt til Siden, at de foldede
Hænders Fingerspidser berører Siden af Hagen. Saa nænsomt
tog denne store Gennembrudskunstner paa det overleverede.
Andre Steder, som i Siena, hvor Typen jo især havde hjemme,
gik Udviklingen endnu langsommere. Der malede, omtrent ved
Midten af Aarhundredet, Sassetta (Stefano di Giovanni) den store.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
