- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
692

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Udtryks Historie. 692*

det Indtryk, at det Problem at male det tilbagebøjede Ansigt i
Forkortning nedenfra har interesseret Mantegna nok saa meget
som Udtrykkets religiøse og poetiske Indhold. Overhovedet havde
denne Kunstner jo altid ganske særlig Interesse for
Figurperspek-tiven og Forkortningen, hvad det samme Maleri ogsaa paa andre
Maader vidner om. I Gennemførelsen af Marias Holdning mærker
man ogsaa her en vis Ængstelighed fra Kunstnerens Side: Vel
er Stillingen af Benene naturlig og rigtig, idet Figuren hviler
overvejende paa den ene Fod; men den strenge Symmetri,
hvormed dens øverste Parti fremstiller sig, synes udmaalt og beregnet.

Padua ligger kun en ganske kort Rejse fra Venedig. Og
da Tizian allerede 1511 malede tre Freskobilleder i La Scuola
del Santo i Padua og altsaa opholdt sig der i længere Tid, kan
der ikke være mindste Tvivl om, at han har kendt Mantegnas
Assunta i Eremitani, som ogsaa aabenbart har ledet ham et
væsentligt Skridt frem paa Vejen, den Gang han 1518 malede
sin store og mægtige Assunta til Frari-Kirken i Venedig. Om der
yderligere findes historiske Mellemled mellem Tizians Figur og den
omtrent 60 Aar ældre af Mantegna, Figurer der endnu har kunnet
lede Tizians Fantasi et Stykke længer frem, er mig ikke bekendt;
i hvert Fald er Forholdet mellem Mantegnas og Tizians Assuntaer
overordentlig lærerigt med Hensyn til Udtrykkets
Udviklingshistorie. I Grundtrækket er Holdningen vedblevet at være den
samme: den staaende Stilling, de udbredte Arme, det opad bøjede
Hoved. Men hos Tizian er der intet blevet tilbage af den
ængstelige Beregning og Symmetri, intet som leder Tanken hen paa
Kunstproblemet. Hans Følelse og Fantasi har haft Magt til
ligesom med et Løvespring at sætte sig ind i, hvorledes den rene
og fuldkomne Kvinde, stedet som Maria her er, kun en kort
Flugt, kun faa Øjeblikke fra Himlens forventede Salighed, naturlig
vilde bevæge sin Skikkelse, ja enhver af dens Dele lige indtil
Lillefingeren; og dermed har han slaaet Gnisten ud af den gamle
rituelle Forestilling og faaet Illusionen helt i sin Magt.

Ja denne Stilling er fuldt ud naturlig. Maria svæver
ikke her som f. Eks. paa Rafaels sixtinske Madonna: hun staar
paa Skyen, der bærer hende opad, fast og sikkert som paa en
Marmorsokkel. Miraklet angaar Skyen, paa hvilken der kan trædes
saaledes, ikke Marias Holdning. Der er tilmed noget øjeblikkeligt i
hendes Bevægelse: en Anelse om, hvad der venter hende, drager
hendes Aasyn og Blik opad, da ser hun Gud og Himlens Herlighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free