Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
696
Et Udtryks Historie. 696*
er, som om den havde fortæret Vedet og nu kun flammede
over Asken. Der fremstod jo heller ikke efter deres Tid nogen
Kunstner i Italien, som overhovedet kunde maale sig med de
gamle, og mindst i et Æmne som dette. Alt har sin Tid, og der
skrives vel Iliader efter Homer; men de skrives ikke godt. Hvor
umaadelig mat er ikke f. Eks. Guido Renis Marias Himmelfart i
Pinakoteket i München: Stillingen i Assuntafiguren er endnu
omtrent den samme som hos Tizian; men Viljen, Energien er
rent borte. Langt snarere finder man i andre Æmner end dette,
især fra det 17. Aarhundrede, Fremstillinger af det opad vendte
Udtryk, som griber ved Inderlighed og Sandhed; som Eksempler
kan jeg fremhæve Cigolis Billede af den bedende S. Franciscus i
Uffizierne i Florens og Daniele Crespis Madonna med Kristuss
Lig i Galleriet i Madrid.
IX.
1 de andre europæiske Lande havde, ligesom i Italien,
Marias Død og Himmelfart været hyppige Æmner for Kunsten i
den senere Middelalder. Ved Fremstillingen af hendes Død var i
tyske og nederlandske Billeder efterhaanden, endog før
Reformationen, undertiden næsten alt fjernet, hvad der havde et
overnaturligt Præg; og tilbage blev kun Billedet af den aldrende,
fromme Kristinde paa Sottesenge^, omgiven af sine kære og
trofaste — et Billede ligesom for en mild Stiftelse, hvor alt er ført
saa nær op til det hjemlige Liv som muligt, og som derfor gor
et særlig troværdigt og hyggeligt Indtryk. Det er et Eksempel
paa, at den Stræben efter Udrensning af de religiøse Forestillinger
og efter inderligere Tilegnelse af de ægte, som udgør
Reformationens Væsen, ingenlunde først kom med den, men allerede var
virksom i Stilhed før Reformatorernes Fremtræden.
Ogsaa Marias Himmelfart fremstilles tit, dog uden at den
himmelfarende Skikkelse i Henseende til Størrelse, Plads og ydre
Effekt paa nogen Maade faar en tilsvarende Betydning som i
Italien. Det Hang til en religiøs-æstetisk Dyrkelse af den store
Menneskefigur, som Italien havde arvet fra Oldtiden — eller i
alt Fald havde tilfælles med den — hører ikke hjemme i de
nordiske Nationers ældre, mere selvstændige og nationale Kunst.
Det er den oprejst staaende Assuntatype, som udenfor
Italien er den almindelige; og den kunstneriske Behandling af
Mariafiguren gennemgaar en lignende Udvikling som i Italien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
