Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
700
Et Udtryks Historie. 700*
som Rubens kan have lært at kende i ItalienMan kunde
være tilbøjelig til at antage, at det hidrørte fra en vis
Ubetænksomhed af Rubens, der jo havde megen Interesse og
Opmærksomhed for Antiken, at han for en Gangs Skyld havde overført
et meget udpræget hedensk Udtryk paa en kristelig Martyr, hvis
der ikke ogsaa paa andre Steder i hans Kunst forekom noget
lignende. I det berømte Billede Le Christ ä la paille (i Galleriet
i Antverpen) har han fremstillet Maria ved Kristi Lig, som netop
er nedtaget af Korset: hun fjerner Lagenet fra Sønnens blodige
og vanheldede Hoved og løfter sit Ansigt, med Smerten dirrende
i enhver af dets Muskler, og sit Blik imod Himlen ligesom med
det Spørgsmaal: Var al denne Kval og Gru virkelig nødvendig?
Dette Hoved er ikke alene det bedste, det som aabenbart har
interesseret Kunstneren mest, paa hele Maleriet; men det er
overhovedet et af de mest inspirerede og geniale Stykker Malerkunst,
som man noget Sted faar at se — vidunderlig dybt og gribende
i Følelsens Udtryk. Men Indholdet i dette Udtryk er meget langt
fra at være kristelig Gudhengivenhed: Maria gaar her aabenbart
i Rette med Himlen for den dybe Krænkelse, den har tilføjet
hendes Moderhjerte. Det er i denne Retning meget mere
emanciperet, mere oprørsk i Aand og Tanke end det antike
Niobe-hoved, med hvilket det har det Lighedspunkt, at det fremstiller
en Moder, hvem Himlen berøver hendes Barn; men Rubens’s
Madonna er slet ikke paavirket fra denne Kant. Rubens havde
en overlegen Intelligens; han var paa sin Tids Vis en stor
Psykolog og kan ikke antages at have grebet fejl af, hvad han
vilde udtrykke. Han anses ogsaa for en særlig god og rettroende
Katolik — men hvorledes kan han da have givet Guds
smertefulde Moder et saa lidet kristeligt Udtryk?
Det 17de Aarhundredes Fremstilling af det himmelvendte
Udtryk er overvejende patetisk ligesom hele dets Kunst: det
er Sjælen, som trænger sig op til Lyset fra en dyb, mørk
Afgrund af Sorg eller Lidelse. Dette Udtryk hører i hin Periode
hjemme i Figurer som angergivne Syndere eller lidende Martyrer,
fremfor alt i Kristus paa Korset, eller, som vi allerede har set
Eksempler paa, i Maria, der sørger over Kristi Død. I ældre
Tider, i det lode eller endnu i Begyndelsen af det 16de Aar-
l) Dette Hoved er fundet før 1564. Smlgn. H. Dötschke: Antike Bildwerke
in Oberitalien III. p. 225.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
