Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Besthorn: Napoleon III’s Triplealliance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Napoleon III’s Triplealliance.
741
Det er sørgelig karakteristisk for den Uklarhed og Mangel
paa Handlekraft og den viljeløse Afmagt, der overalt præger Kejser
Napoleon IIPs Regering i Tiden før den store Katastrofe i 1870,
at han og hans Ministre først genoptog Forhandlingerne om en
definitiv Afslutning af Triplealliancen, efter at Krigen var erklæret.
Sejrherren fra Custozza, Erkehertug Albrecht, havde i Mellemtiden
aflagt Besøg i Frankrig og med Kejser Napoleon drøftet forskellige
Felttogsplaner. Da Erkehertugen havde erklæret, at han efter alt,
hvad han havde set i Frankrig, følte sig forpligtet til at sige
Kejseren, at den franske Hær var for svag til uden Allierede at
optage en Krig med Tyskland, svarede Napoleon, at han vilde sende
en Adjutant til Wien med alle Oplysninger, og at han haabede,
at Erkehertugen saa vilde faa en bedre Mening om den franske
Hær. General Lebrun fik dette Hverv, og han og Erkehertugen
blev enige om en Felttogsplan. Men da den franske General efter
Erkehertugens Opfordring havde søgt Privataudiens hos Kejser
Franz Joseph, erklærede Kejseren, at han vilde benytte
Lejligheden til aabent og ærligt at advare Kejser Napoleon mod
Illusioner med Hensyn til Østerrigs Hjælp, da han aldeles ikke kunde
forpligte sig til at erklære Krig samtidig med Frankrig, hvis denne
Magt optog Kampen med Preussen.
„Atter kunde Napoleon," skriver Sybel, „som i Januar 1867
udbryde: Jeg har ikke nogen Ven i Verden! Østerrig stod fast
paa Neutraliteten!" Det er, selv bortset fra Italien, en stor
Overdrivelse, hvad der tilstrækkelig fremgaar af Begyndelsen af
Underhandlingerne i Juli 1870. Beust spillede dobbelt Spil. Han vilde
gerne tiltræde Alliancen med Frankrig, men han vilde helst vente
med at falde over Preussen, til den preussiske Hær havde lidt det
første store Nederlag, som han ansaa for uundgaaeligt eller dog
for højst sandsynligt; paa den anden Side var han bange for, at
Kejser Napoleons Hære i et Nu skulde slaa Preusserne til Jorden,
og at den franske Kejser da vilde lade Østerrig føie sin Harme
over, at det ikke straks havde taget Parti for Frankrig. Beust
bestyrkedes i sin vaklende Politik ved sin Tro paa, at han
spillede fint Spil, naar han vedligeholdt Ligevægten mellem Frankrig
og Preussen, for saaledes at bane Vejen for et østerrigsk
Protektorat over Sydtyskland, der i Virkeligheden interesserede ham
langt mere, end Grev Vitzthum havde villet indrømme over for
Rouher. Endelig var Beust — og her var der virkelig en alvorlig
Grund til Østerrigs Neutralitet — bange for Rusland, der truede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
