Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Besthorn: Napoleon III’s Triplealliance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
746
Napoleon III’s Triplealliance. 746
Kongen har her klart angivet Situationen. Den udviklede
sig ikke efter hans Ønske. Beust havde fattet en ny Plan: at
binde Italien til sin Politik ved et Neutralitetsforbund og hindre
det i at slaa løs, før han vilde, og for at naa dette Maal
stillede han det romerske Spørgsmaal i Forgrunden, hvorved han
tillige tog en lille Hævn over Kurien, og optraadte i den Sag
mere italiensk end selve Italienerne. Han støttede derved det
italienske Ministeriums Opposition mod Kongen, og Victor Emanuel,
der i mange Henseender og ogsaa i sin Holdning under disse
Forhold lignede Kong Carl XV, tøvede med at fatte en Beslutning,
til Begivenhederne tog Magten fra ham. Han bestyrkedes
desuden i sin Vaklen ved sin Krigsministers og sine Generalers
Erklæring om, at den italienske Hær var aldeles uforberedt til Krig.
Kongen lovede Napoleon at stille 60,000 Mand i Marken straks; i
Virkeligheden vilde Italien i August 1870 kun kunne have sendt
en Hær paa 40,000 Mand over Alperne.
Den Lyst til at se Tiden an, der ved Beusts Hjælp havde
grebet Kongen af Italien, fremtraadte allerede i følgende Brev fra
ham til Kejser Napoleon:
Jeg iler med at meddele Deres Majestæt, at Østerrig
foreslaar os en foreløbig Neutralitetstraktat mellem Østerrig
og Italien, hvad der i paakommende Tilfælde vilde lette
vor Deltagelse i Triplealliancen.
Paa denne Maade paavirker man ogsaa den offentlige
Mening paa en gunstig Maade.
Victor Emmanuel.
Florens, Pitti, 26de Juli.
Kejser Napoleon begik en utilgivelig Fejl ved ikke i dette
Øjeblik at tilfredsstille Kong Victor Emanuels Fordringer med
Hensyn til Rom, der endnu den Gang ikke gik videre, end at
Kejseren under de givne Forhold kunde opfylde dem med Ære.
Tiden gik, man blev i Florens og i Wien mere og mere forbløffet
over den Langsomhed, hvormed Frankrig indledede sine
Krigs-operationer, og begyndte at ane, hvad der vilde komme, og man
forhandlede frem og tilbage om en italiensk-østerrigsk
Neutralitets-Alliance.
Victor Emanuel var dog, som Sybel selv meddeler, stadig
tilbøjelig til at optræde aktivt paa Frankrigs Side. Den 26de
Juli enedes Beust og Vimercati om en østerrigsk-italiensk Traktat.
Sybel angiver Traktatens Indhold saaledes: „De to Magter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
