Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Besthorn: Napoleon III’s Triplealliance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
748
Napoleon III’s Triplealliance. 748
Wörth og Spicheren. Kongen forlod i Hast Teatret. Da han
var kommen hjem i sit Palæ, kastede han sig i en Lænestol og
udbrød: „Stakkels Kejser! Men lige meget — det slåp jeg godt
fra!" Endnu samme Nat modtog han et Telegram fra Napoleon.
„Som overvunden", telegraferede den ulykkelige Kejser, „kan og
tør jeg intet fordre, men i min vanskelige Stilling appellerer jeg
til Deres Venskab og ridderlige Følelse". Kongen blev dybt
bevæget ved dette Telegram og lod straks Lanza, Visconti og La
Marmora hente. La Marmora erklærede „med bitre Taarer", at
Italien var ude af Stand til at udrette noget for Frankrig. Dermed
følte den let bevægelige Konge sit Hjerte lettet. Allerede den 7de
August var han ganske optagen af Tanken om, at Vejen til Rom nu
stod ham aaben. „Vi er slupne lykkelig fra den Sag", sagde han
til Vitzhum. „At Franskmændene ingen Generaler havde, vidste vi
siden 1859. Men denne vilde Flugt ved Wörth er dog ubegribelig.
I militær Henseende er der intet for os at udrette; jeg vil se,
om jeg kan hjælpe den stakkels Napoleon ad diplomatisk Vej!"
Den Hjælp blev der heller ikke noget af; Beust ventede dog i
det mindste med at standse sin „halve Mobilisering", til
Efterretningen om Sedan-Katastrofen indløb.
Den napoleonske Triplealliance blev aldrig formelt afeluttet,
men ingen upartisk Iagttager kan nægte, at Kejser Napoleon
havde moralsk Ret til at stole paa Østerrigs og navnlig paa
Italiens Hjælp, og det er ganske klart, at det skyldtes den klerikale
Indflydelse, som Kejserens Omgivelser øvede paa den af Sygdom
nedbrudte Mand, at Alliancen ikke blev afsluttet i det mindste
med Italien. Fyrst Bismarck har da ogsaa i en Artikel i „Hamb.
Nachr.", „Aus dem Jahre 1870" erklæret, „at man i 1870 ikke
kunde gaa ud fra, at Italien stillede sig afvisende overfor
Forberedelserne til en italiensk-østerrigsk-fransk Triplealliance", og
da Victor Emanuel i 1873 steg ud af Toget paa Banegaarden i
Berlin, hilste han paa Kejser "Wilhelm I med de Ord: „Sire, jeg
erklærer oprigtig, at jeg ved Taknemmelighed mod
Napoleon III og Frankrig ansaa mig for forpligtet til,
og at jeg nærede det Ønske, at komme dem til Hjælp,
og at jeg kun blev holdt tilbage af mine Ministre og
af den offentlige Mening!"
Visselig havde Kejser Franz Joseph ved de tyske
Jubilæums-manøvrer Anledning til at anstille interessante Betragtninger over
Triplealliancer. Han har baade Underskrifter og Segl under sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
