Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: En Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Dag.
Drøm.
Det Land, jeg saa i Nat i mine Drømme,
var fladt og grønt og fuldt af store Strømme,
og mange Skibe gennem Landet sejled,
og store Skyer i Vandene sig spejled,
og gamle Møller deres Vinger vendte —
det var et Land, jeg vidste ej, jeg kendte.
Jeg vandred frem, og Luften fugtig blæste;
i Himlens Skyer jeg Høst og Storme læste,
og Græsset slog om mine Ben, der gik.
Jeg vandred fremad, til jeg Øje flk
paa Havet som en smal, en sølvgraa Strimmel,
der laa langs Grænserne af Jord og Himmel.
Da standsed jeg og hørte Maager skrige,
og Popler suste fra et græsgroet Dige.
Da vidste jeg, hvorfra jeg Landet kendte,
og at mit eget Liv laa her i Vente,
beredt for mig, som flakkede forvildet
og bad, landflygtig, for et fremmed Billed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
