Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: En Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Dag.
Browning, hvis Muse havde sit Hus
mellem Fiesoles Bjærg og Shelleys Casciner
— hvis Vers virker tungt som den tunge Rus
af Vin fra de varme Apenniner.
Jeg købte Bogen — en Lire halvfjerds
— forhøjet Pris efler Landets Skik —
og gik saa langs Arno med Brownings Vers:
en kostelig, florentinsk Mosaik.
Mosaik som San Miniatos Mur,
der straaler hist oppe i Morgensol,
lysende hvid i den lyse Natur,
en Kvinde paa Bjærgets Dronningestol.
En Kirke, saa skinnende skær og ren,
der lyser bag Dødens sorte Cypresser —
en Digtning af blanke, brogede Sten,
højt over Røgen af Arner og Esser.
Det Florens, jeg saa, o Browning, blev dit:
ved Dag i de kølige Kirkers Kapeller,
hvor „Pietor ignotus* har malet og lidt,
Og i Lippos, i Fiesoles Celler.
Og Rafaels Kvinder, Del Sartos med
kroned dit Vers med en verdslig Glorie;
der var ej i Florens en Støtte, et Sted,
du nynnede ej dets Historie ...
Saa sad jeg, før Allehelgensdag,
Vigilien før, paa en Skrænt, i en Have.
Under mig Florens, Fiesole bag.
Og Klokkerne ringed til Ave.
Dalen af Dæmring og Damp laa fuld,
de elektriske Lamper stod tændte.
Bag Solnedgangshimlens Hav af Guld
Nymaanens Sølvfyr brændte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
