Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Sven Lange: Nutidstyper fra det litterære Paris. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidstyper fra ilet litterære Paris.
755
Af disse Temperamenter er nu nogle saaledes beskafne, at
de ikke kan nøjes med Iagttagelsen alene. Det er de særlig
stærke og selvstændige Aander, der fødes med saa højt et Haab,
saa ren en Vilje, at alt, hvad de ser om sig, hurtigt farves af
deres Vrede, deres Bitterhed og deres Had. Den Evne til at
skabe Kunst, som dej har i Blodet, er dem ikke nok: i deres
Sind formes* snart — af Opposition mod Omverdenen — en
sædelig Idé,Vmod hvilken de efterhaanden lærer at holde alt det
op, som de frembringer, regulerende det efter Ideen. Saaledes
fremstaar\ Moralisterne, for hvilke vi har lært typiske
Repræsentanter at kende i Forain og Hervieu.
Men i en By som Paris kan Rollen som Tugtemester være
vanskelig nok at holde i Længden, og dobbelt vanskelig bliver
den for de Personligheder, hos hvem den kunstneriske Samvittighed
udvikler sig til en stadig højere Grad af ømtaalig Delikatesse,
paa Bekostning af den rent menneskelige. Store Skuffelser venter
jo Moralisterne: med Forundring og Sorg iagttager de, hvordan
Livet gaar sin Gang paa tværs af alle Ideer; de havde haabet at
kunne forbedre Menneskene, men nu vil Menneskene engang ikke
lade sig forbedre; dette^er trist for Ideerne, og det er trist for
Forfængeligheden. Ogsaa for Kunsten er det trist, thi ofte har
man forsyndet sig imod den for Idealets Skyld, — og hvad
hjælper [det saa alt sammen? Man begynder saa smaat at tabe
Modet, man spørger sig selv, om det virkelig er Umagen værd til
Stadighed at vise det lodne ud. Dertil kommer, at Samfundet,
som angribes, altid kun svarer derpaa med et Smil: i denne By,
hvor fejlslagne Forsøg betragtes som Forbrydelser, bliver man
hurtigere end ellers overalt skeptisk ved Ideernes tilsyneladende
saa afmægtige Kamp mod de menneskelige Institutioner. Alt
dette gør jo efterhaanden Indtryk paa Moralisterne; naturligvis
slaar man ikke om, — som Tilfældet saa ofte er i de mere
ukultiverede Nationer; i den „modne" Alder at bekæmpe det,
man i Ungdommen stredes for, vilde her betragtes som en
Smagløshed uden Lige. Men man bliver en Smule træt og resigneret
overfor disse Spørgsmaal, — og Livet, som det er, lokker stærkere
og straaler varmere ved Følelsen af, at Døden rykker nær. —
Medens saaledes Livsbetragtningen hos disse Mennesker ikke
ændres synderligt i Aarenes Løb, er den Udtryksform, som den
vælger sig kunstnerisk, stadige Forandringer underkastet: den
simplificeres og bliver samtidig stedse mere forfinet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
