Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Sven Lange: Nutidstyper fra det litterære Paris. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidstyper fra ilet litterære Paris.
761
liseres hans Erfaringer i klare Former, som hans sjældne Kunst
giver Liv og Realitet.
Og mens Tiden løber, faar og bevarer han enkelte
Passioner, som efterhaanden bliver de Baand, der knytter ham
til Livet.
Først og fremmest elsker han Kvinderne, som han altid
har gjort. De er for ham som Vin og Musik. Som faa har han
lært deres Perfidi, deres uforstandige Hjerteløshed at kende, —
som ingen ved han at faa dette til dybt klingende at smelte ind
i den forelskede Overbærenhed, der som en Tone fødes i ham
ved Synet af dem, ved Tanken paa dem. Han kan lide ondt og
længe ved en Troløshed fra en Kvinde, — men hvor svært at
vredes, naar blot en yndefuld Haandbevægelse, et ligegyldigt Ord,
henkastet i Forbigaaende med et Smil, kan fylde hans
Kunstnerhjerte med Glæde og Taknemmelighed Dage igennem.
Og som han elsker Kvinderne, elsker han Ungdommen; han
elsker den først og fremmest, fordi den ikke er gammel. Thi
Alderdommens pretentiøse Afmægtighed kan gøre ham syg af %
Vrede; kun den er for Alvor forfængelig, kun den er for Alvor
gold og smaatskaaren. Alverdens Uforstand er samlet i de gamle
forbenede Hjerner, der bugner af Selvklogskab. Og hæslig er den
med sin indskrumpne Hud og sine defekte Sanser, — forladt af
alle Muser og Gratier. Han elsker Ungdommen, fordi den er
kaad og varm og uden Hensyn — som han selv, den gamle
Mand, det friske Hjerte. Disse meningsløse Kolbøtter, denne
trodsige Truen ad Maanen, denne ømme Lidenskab for
Æselshovedet, — alt dette betragter han med Kunstnerens Glæde og
den kloge Mands overlegne Skælmeri.
Men mere end noget andet og i stedse højere Grad elsker
han den rene Kunst. Hans artistiske Sans udskyder let og
uvilkaarligt alt, hvad ikke den fineste litterære Vurdering vil finde
passabelt. Hans Smag synes instinktiv og uden Lyde, undfangen,
født og formet i en ældgammel Kulturs Skød. Og lige saa
ubønhørlig hans Kunstfanatisme er, lige saa rummelig kan den være;
i samme Grad ved han at vurdere Victor Hugos svulmende
Ordpragt og Stephan Mallarmés dunkle, intense Prosa. Men det
Talent, der dyrker andre Guder end sin Kunst, er for ham uden
Værdi; thi for ham er Kunsten nu bleven lige saa hellig, som
Livet altid har været det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
