Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - H. Kaarsberg: Sidse Peer Grovsmeds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
772
Sidse Peer Grovsmeds. 772
Der sad de to Mennesker saa i deres Søndagsklæder og
samtalede, fortroligt og ømt. De sad paa Sidses Dragkiste med
de røde og blaa Rosenmalerier og det hvælvede Laag. De sad
der længe.
Før de gik til Ro, spiste de et stort Knippe ægte
Christians-felder-Honninghjerter.
Næste Dag vidste hvertQMenneske i Landsbyen, at Peer og
Sidse „havde noget mellem dom." Peer hamrede paa sit Jæra,
og Sidse sled for sin Madmoder og Husbond, som et „Naturbæst8y
og den „offentlige Mening" gik omkring paa Hosesokker og
viftede med Haanden og sagde: „Hm — aa ja! Gud ved, hvad det
skal blive til!"
Den offentlige Mening var aldeles vis paa, hvorledes den
Slags Sager fortjente at dømmes! Men, der er noget, der kaldes
„formildende Omstændigheder". Peer og Sidse var, hver for sigT
afholdte og respekterede. Betragtede under et maatte enhver god
Borger ganske vist indvende særdeles meget imod dem. Men, —
man kendte for Ret, at Peers arrige Kone paa en Maade laa,
som hun havde redet. Det var dog nærmest Mændene, der
tænkte saaledes. De gifte Koner holdt med Kirsten: Kirsten
havde altid været sin Mand „tro". Hun havde skænket ham tre
Børn! Saa fik han vel bære en Kende over med hende, selv om
hun nu og da kunde blive en Smule vanskelig o. s. v.
Og Kirsten — hvad sagde hun? — for alle Byens
Sladderkællinger tøvede jo ikke med at tude hende Ørene fulde om
Peer og Sidse.
Hun sagde ikke et eneste Ord. — „Je’ tro’de s’Gu’ dovT
a’ hun ha’de givet en Koppe Kaffe," sagde en af Sladdersøstrene
indigneret, da hun havde været hos Kirsten med „Nyheden", —
„ja, ded sku’ man da vente og anta1! Men, hva* gi’r hun?
Ikke saa mejet te’ aa væde Tongen med, som bav paa min
Haand! — Aa saa si’er hun oven i Købet nok saa kra’sbø’stig,
at alle vi ka’ gerne blive fra hinne. . Naa da! æ’ ded aa være
Kone i sit Hus ka’ske?" ...
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
