Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - H. Kaarsberg: Sidse Peer Grovsmeds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sidse Peer Grovsmeds.
773
Jærn. „Nu har de proppet hinne’ Øren fulde med Sidse/
funderede han videre. „Gu’ har Kællingerne proppet hinne lige til
Øjenhullerne med Sidse; ... og saa holder hun, Kirsten, eli’el
Kejen i, — og der er kommet flakt Sild og en Sopken og en
ren Dug paa Bordet, — og Mad, naar en er trængendes, — og
hun snyder Næserne ordentli’ paa Børnene og klæ’r dem, saa at
de mestendels ser ud som rejtige — som Smedebørn helst sku1
se ud! — Ja, saad’n er ’et. Og — det er mæ-æ-ærkelig, det."
— Han var lige ved at slutte: „For jeg har dog forfejlet mig en
Kende i dette hersens med Sidse." Men — han skød Tanken
bråt fra sig, løftede Hammeren og slog løs, saa det drønede i
hele Smedeskuret!
Dage og Uger gik. Peer ventede paa nyt Uvejr. Men der
kom ikke noget. Hjemme i Stuen gik alt, som det skulde. Kirsten
var som forvandlet. Tavs og „bleg om Næbet* gik hun og
passede sit Kram. Hun havde aldrig et ondt Ord til Peer; men
heller aldrig et venligt og varmt. Hun bare passede sit, som et
Mønster paa en Husmoder. Hun var god mod Børnene og drev
ikke mere Tiden hen med Kaffesladder.
Saaledes naade man til første Søndag i Maj, Peers
Fødselsdag.
Han sad paa Bænken for Bordenden og saa vekselvis paa
det festligt dækkede Bord og ud ad Vinduet.
Der, paa Bordet, havde Kirsten i Dag sat frem alt det
bedste, hun havde kunnet rage og skrabe sammen! Der var
Sylte, og der var et flakt Lammehoved; der var gammel Ost fra
„Gaarden", og der var „Perikonner" og en „Solbær"; der var
virkelig Grisetæer! og — midt i det hele — et Glas med
Paaskeliljer og Bukkar .... Og der udenfor skinnede Majdagens unge,
kønne Sol. Langs ad Gaden gik søndagsklædte Mennesker, nogle
til Kirken, andre til Kroen. Der gik nu Hans Jensen, Skomageren,
og Mads Urmager, — de plejede ellers at komme og sidde her
om Aftenen, naar han havde „Geborsdag". Der kom Ole
Daa-hjort. Men han var allerede „svidrendes", det Trævl! Og Peer
Olsen Kværkerød, som flk skoet hos ham, skønt der da var
Smed i Kværkerød, — han kom agende med Kvinden og den
unge røde, saa Skidtet røg efter dem!...
Nu gik Præsten ud af Laagen deroppe paa Kirkebanken.
Han havde da ikke nødig at gaa saa rask, for de kunde da ikke
ta’ fat, forinden han var sluppen op i Kirken! Han saa ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
