Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Oktober
- H. Kaarsberg: Sidse Peer Grovsmeds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
778
Sidse Peer Grovsmeds. 778
„Næ—-ih, Hans Olsen,« indrømmede Peer i en lidt uklar
Tone, „næ— ih! det er aldeles ikke nogen Sag, naar barestens —
naar barestens — barestens Fruentømmerne er — ved —
Konde-vitterne! Det er jo akerat lige netop det, jeg si-i-ger, og
an-ta-a-ger, Hønsekræmmer. Det er Fruen tømmernes Kondevitte i
al Slags, — det er det, det kommer an paa!«.....
Peer blev ved at gentage sin „Antagelse*. Men til sidst
mærkede han, at han stod og snakkede ud i Luften. Thi den
skimlede var for længe siden trippet afsted med Hønsekræmmeren.
* *
*
Sidse havde mistet sit gode Humør. Det var længe, længe
siden, hun havde talt med Peer. Hun havde hørt, at hans Kone
havde taget Skeen i den anden Haand. Men, — derfor kunde
han da gerne give hende et venligt Ord. Før havde han været
kær nok efter hende! Før var det ham, der trængte til en Ven.
Nu trængte hun, — ja, som ingen Tid før! Herre Gud, at en
kunde holde saa meget af et gift Mandfolk! For, siden Peer
havde aabenbaret sig for hende, havde hun været rent som
forhekset .... Det maatte være det, som de kaldte for Kærlighed.
Ja, det var ulykkeligt, det!
Og hun saa ned ad sin egen alt for føre Skikkelse og græd.
En Aftenstund, da Peer stod alene i Smedjen og hev i
Blæsebælgen, pikkede det pludselig paa det lille Vindue ud til
Marken. Han standsede med Arbejdet og gik til Ruden: Derude
i Mørket stod Sidse med det tærnede Sjal over Hovedet.
Han skød Vinduet op.
„Jeg skal ha’ et Lille," hviskede hun og saa bedrøvet
paa ham.
„Naa," sagde han.
„Vil du være ved, at du er Fa’r til Barnet?" spurgte hun.
„Ja. — Du troede kanske, at jeg havde glemt det?"
„Jeg ved nu snart hverken ud eller ind," sagde hun, og
hendes store, nu lidt hule Kinder dirrede af Bevægelse. „Men,
du skal aldrig faa Utak for det alligevel."
„Naar skal det være?" spurgte Peer koldblodig.
„Snart," svarede hun.
„Saa skal jeg snakke med Ki’sten om det, naar jeg kommer
hjem."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0784.html
