Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Alfred Bramsen: Spiritisme og andet Selvbedrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
782 Spiritisme og andet Selvbedrag. 196
planter sig hurtigere og voldsommere end denne Traneetilstand.
I et Sekund kan den, ligesom Ild i Hedens tørre Lyng, forplante sig
fra den ene til den anden i en stor Forsamling, indtil de alle
samtidig ser og hører, føier og opfatter et og det samme.
Individualiteten gaar op i en fælles Ekstase, et Tusind Hjerner bliver som
en eneste, Evnen til at iagttage afstumpes, og Sansernes Udsagn
er ikke længer afgørende. Det enkelte Individ i Hoben er som et
Sandskorn imellem en Masse andre, der løftes op og føres med
af det første det bedste Vindstød1).
Smitten er let nok at konstatere, men ikke saa let at
forklare og maa henregnes til Fænomenerne af den hypnotiske Orden.
De Individer i Hoben, der besidder tilstrækkelig Personlighed til
at modstaa Indskydelsen, er for faa til at kæmpe mod Strømmen.
Det er allerede meget, hvis de formaar at lede den i en anden,
mindre fatal Retning, forandre dens Kurs; man har ofte set, at
et lykkeligt Ord, et eller andet Billede å propos har afvendt Hoben
fra forbryderisk Handling. Thi som overalt, hvor der er Suggestion,
søger den fremkaldte Forestilling at slaa over i Handling, og
Hjernerne lader sig rive hen med samme Lethed, enten det drejer sig
om at stikke et Slot i Brand eller at sætte Livet ind paa en ædel
Sag. Massen bliver meget let Bøddel, men lige saa let Martyr.
Alt afhænger af, hvad der fremkalder Forestillingen, og hvorledes
det er beskaffent. Hos det enkelte, isolerede Menneske er det
derimod Fornuften, der stritter imod og forpurrer Forestillingens
Overgang i Handling. Lunefuldhed og Ustadighed, Letbevægelighed og
l) Le Bon gør opmærksom paa, at Fænomenet naturligvis er kraftigst
udpræget hos uansvarlige Masser, men dog tilstrækkelig tydeligt hos
alle Forsamlinger. Vi ser saaledes en Jury afgive en Kendelse, som hver
enkelt isoleret Jurymand aldrig vilde bifalde, vi ser en Rigsdag vedtage
Love og Foranstaltninger, som de enkelte Medlemmer utvivlsomt maatte
og vilde forkaste. Hver for sig var det store Flertal af Konventets Mænd
oplyste 015 fredsommelige Borgere, der ikke nænnede at gøre en Kat
Fortræd, men samlede vedtog de uden at blinke de grusomste
Foranstaltninger og sendte ganske uskyldige Personer til Retterstedet. Ja, de
gik endog, slik imod Selvopholdelsesdriften, ind paa at afstaa fra deres
egen Ukrænkelighed. Man lægge Mætke til denne besynderlige Magt hos
Massen: den gor den gerrige flot, Skeptikeren troende, den honette
forbryderisk og Kujonen heroisk. Den franske Adel gav i den historiske
Nat 4de August 1789 i et Øjebliks „Begejstring" Afkald paa alle sine
Privilegier — noget, næppe et eneste af dens Medlemmer havde gjort
under Isolation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
