Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - P. Munch: Kristian VIII og Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian VIII og Nordslesvig.
799
sindede i Slesvig, moderate og radikale Slesvigholstenere alle
forenes i den samme Opfattelse af Kongen: et ganske godt Hoved
men en svag Karakter, en Mand, rig paa de Egenskaber, der
blænder i Øjeblikket, men ganske blottet for dem, der imponerer
og vinder for altid.
A. D. Jørgensen mener, at ikke alle de Mænd, der stod ved
Kongens Grav, miskendte ham. Han nævner som Eksempel
Heibergs Sørgekantate, og der kunde selvfølgelig hentes flere
Beviser af samme Værd fra Mindetalelyriken baade paa Vers og
paa Prosa; men Værdien af den Art Ros angiver Fru Heiberg
tydelig nok, naar hun fortæller, at Heiberg ansaa det at vie sin
Pen til denne Konge for ensbetydende med „at sælge sin
Overbevisning-og hun har sikkert gengivet den fælles
Familiestemning overfor Kongen i Ordene: „Kongen stod ifølge sin
Karakter let Fare for at slutte sig til Personer, der var i Stand
til ved krybende Smiger at vinde hans Tillid, og enhver, der
afholdt sig fra denne Feteren, var han tilbøjelig til at anse som
sin Modstander"2). Fru Heibergs Citater af Thorvaldsen viser,
hvorledes de kyndigste vurderede Kongens Kunstinteresser.
End ikke fra dem, der stod Kongen nærmest lyder stærke
Røster til hans Ros. Jeg mindes i Øjeblikket ikke andre end
Martensens Citat af Pastor Ibsens Ord: „Det er næsten ærgerligt
at høre ham. Han har studeret langt mindre end de andre i
Selskabet. Og alligevel ved han alting, og naar han disputerer,
kan han altid stikke en\ Martensen, der stod Kongen nær,
anfører sikkert disse Ord til hans Ros, men selv han finder det
nødvendigt at tilføje, at han ikke vil undersøge: „Om det Ideale
havde Kraften til at udforme sig til Karakter8)-. At der nu og
da findes almindelige Tillægsord som „klartseende* og lignende
betyder jo overmaade lidt. A. D. Jørgensen anfører intet nyt
Vidnesbyrd om, at nogen af Kongens Samtidige ansaa ham for en
særlig „overlegen Personlighed", og læser man den ovenfor
omtalte augustenborgske Udtalelse, som stærkt sammendraget gengives
af A. D. Jørgensen i selve den Droysen-Samwerske Form, saa
bliver Indtrykket heller næppe til Fordel for Kongen4).
1) Fru Heiberg: Et Liv genoplevet i Erindringen I. S. i09.
2) Sammesteds 1 S. 410.
3) Martensen: Af-mit Levnet. II S. 102-104.
4) Sammenlign Sønderjydske Aarbøger 1894, 4. Hæfte S. 267—268 og Droysen
und Samwer: Schleswig-Holstein und Danemark S. 267.
55*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
