Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - P. Munch: Kristian VIII og Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
804
Kristian VIII og Nordslesvig. 804
Eksempler, og før en udtømmende Statistik foreligger, siger de
ikke stort1). Og hvad Fortsættelsen angaar, er det heller ikke
saa let at vurdere den. Vist er det, at der i Kongens Levetid
intet af Betydning skete, men at han efter Stilstandsperioden
1842—46 atter syslede med Planer om at gaa videre i Reskriptets
Spor. Hvad disse vilde ført til, er derimod ganske usikkert.
A. D. Jørgensen lader selv dette Spørgsmaal staa aabent.
Paa alle Punkter viser det sig saaledes, at dette Reskript
vel havde sin Betydning ved Siden af saa mange andre Ting,
men at det er overmaade langt fra at være nok til at sikre
Kristian VIII Navn af stor Statsmand. Naar A. D. Jørgensen
nævner som Tegn paa, hvilken Anerkendelse det vandt, at
Slesvigholstenerne 1848 lod Reskriptet urokket, saa maa det dog huskes
at Slesvigholstenerne baade i deres almindelige Frihedsprinciper
og i Ønsket om at vise Maadehold havde Grunde nok til at lade
Reskriptet blive staaende.
Ogsaa i A. D. Jørgensens Forsøg paa at rense Kongen for
Klagerne over hans Forhold til Augustenborgerne og hans
Optræden overfor de nordslesvigske Førere, er der „noget
sandt men ogsaa en stor Overdrivelse".
Det blev efter 1848 den almindelige Mening i Danmark, at
Oprøret skyldtes en augustenborgsk Sammensværgelse, som var
ledet med List og Svig, og som 1842—46 ganske havde behersket
Kongen. Man ved nu, at hele denne Tro skyldtes en politisk
Sagndannelse, og at der fra danske Historikeres Side i den Tid
førtes lige saa daarlige Argumenter i Marken som fra tyske2).
Augustenborgernes Indflydelse paa Kongen saavel som deres
Betydning for den tyske Bevægelse var adskillig mindre i
Virkeligheden end i deres Modstanderes Fantasi. A. D. Jørgensen ser her
overlegent og rigtigt paa Slesvigholstenerne og yder dem en
Anerkendelse, som antagelig vil have en gavnlig Virkning paa
almindelige danske Forestillinger om dem. Han siger: „Det er et
mærkeligt Fejlsyn, at Slesvigholstenerne skulde have været særlig
Sammenlign Allen: Det danske Sprog i Slesviç II S. 249 og flg. og
Sønderjydske Aarbøger 1895 1—2 Hæfte S. 155.
2) Interessant er det at se, hvorledes Troen paa den lumske
Sammensværgelse har berøvet Wegener Evnen til at citere nøjagtig. Man
sammenligne saaledes Sønderjydske Aarbøger 1895 1—2 Hæfte S. 55 og
Wegener: Aktmæssige Bidrag S. 470.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
