- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
807

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - P. Munch: Kristian VIII og Nordslesvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kristian VIII og Nordslesvig.

807

Det reelle heri er altsaa, at Moltke har angivet Udnævnelsen som
Grund; det andet er kgl. Formodninger med det Maal at forringe
Betydningen af hans Tilbagetræden, og disse vinder ikke meget
i Vægt ved, at A.D.Jørgensen søger at støtte dem ved at sige,
at Moltke allerede 1827 havde været for svag til at passe sine Sager.

Betydningen af Udnævnelserne søger A. D. Jørgensen saa
meget som muligt at svække. Saaledes betoner han stærkt de
Løfter, Prinsen gav Kongen, og anfører Kongens Referat af
vedkommende Samtale. Det lyder: „Vigtig Samtale, i hvilken jeg
udviklede for ham, hvorlunde det var nødvendigt, at Kongens
Statholder maatte handle aldeles i Regeringens Aand; at det var
min Grundsætning at holde Hertugdømmerne indbyrdes og til
Danmark i de Forhold, hvori de nu befinder sig, at Slesvig navnlig
ej burde drages mere til Tyskland, men ej heller fordanskes, men
være et Land imellem Danmark og Holsten, at Undersaatterne
derfor maatte holdes ved deres Sprog, og det danske for de
dansktalende lige saa lidt fortrænges som det tyske for de tysktalende;
deri maatte vi være ganske enige. Hvad Arvcgangsspørgsmaalet
angik, maatte man overlade til Tiden at løse det, og jeg ansaa
det for min Pligt at virke til at løse det paa en fredelig Maade
men vore fælles Bestræbelser burde være, at Slesvig ej burde
skilles fra Danmark. Pr. Fr. svarede derpaa, at han vidste, det
var hans Pligt, naar han overtog Statholderskabet ganske at
handle i Regeringens Aand og at bidrage til at vedligeholde de
bestaaende Forhold; kunde han ej længer virke i denne Aand,
saa vilde han trække sig tilbage, navnlig i det dynastiske
Spørgsmaal, hvis Afgørelse ej nu var forhaanden, men angaaende hvilket
han antog, at Hertugdømmerne ej burde adskilles. Jeg sagde
ham, at jeg i denne som enhver Henseende regnede paa, at han
vilde handle som en ærlig og tro Statholder, hvilket han lovede1).44
Oplysende vilde det have været, om A. D. Jørgensen til dette for
Kongens Tankegang saavel som for hans lidet koncise
Udtryksmaade saa betegnende Referat havde føjet Prinsens: „lch sprach
mich in derselben dahin aus, dass es meine unerschütterliche Ansicht
sei, dass die Herzogthümer rechtlich unzertrennbar wären, und
erklärte nur unter der Bedingung dass Amt übernehmen zu können,
dass in ihrer gegenseitigen Stellung keine Aenderung eintrelen
würde. Der König aüszerte, dass Ersteres allerdings nicht seine

l) Sønderjydske Aarbøger 1895. 1—2 Hæfte S. 106—7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0813.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free