Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - P. Munch: Kristian VIII og Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian VIII og Nordslesvig.
809
Herzogthümer öffentlich anerkennen1)", og hvor forkert end denne
Opfattelse var, saa deltes den dog af mange og gav mangen
slesvigholstensk Embedsmand Mod, ligesom Sprogreskriptets heldige
Indflydelse paa Folkeopfattelsen herved mere end opvejedes.
Men langt vigtigere var det, at J. Reventlov-Criminil
samtidig blev Præsident i det tyske Kancelli og Stænderkommissær;
alle Hertugdømmets Regeringsposter var dermed besatte med
Slesvigholstenere. A. D. Jørgensen søger at undskylde dette med, at
Kongen „ikke tidligere havde kendt ham"2), men dette stemmer
kun daarligt med Etatsraad Hjort Lorenzens Oplysning, at J.
Reventlov-Criminil „allerede som Amtmand havde nydt Kongens
særlige Fortrolighed"3). Og J. R. Criminils Poster var absolut
ikke uden reel Betydning. Enhver, der i Sønderjydske Aarbøger
1891 læser Hjort Lorenzens Skildring af Novemberbegivenhederne
1842 vil da ogsaa — selv med aabent Øje for Overdrivelserne —
forstaa, at Kommissarius ret ofte tillod sig at modificere de kgl.
Ordrer. Tilstrækkelig bekendt er det, at han i Decbr. 1842 efter
Aftale med Prins Frederik ved at udelade Ordene „under
Danmarks Krone" gav et kgl. Reskript reelt set næsten modsat
Betydning. Kongen nøjedes med sine sædvanlige Formaningsskrivelser,
Kommissarius beholdt sin Post, og hans, ikke Kongens, Erklæring
blev staaende. A. D. Jørgensen omtaler ikke denne Begivenhed,
saa han har vel intet fundet, der kan stille den i et andet Lys.
A. D. Jørgensen nævner som Eksempel paa, at Udnævnelserne
ikke paavirkede „Kongens nationale Politik", Forslagene om
Toldgrænsens Flytning fra Kongeaaen til Elben, Stænderkomiteer, fælles
Undervisningsdirektion og endelig de ny Regimentsfaner med
Dannebrog. Men dels strandede disse Forslag, bortset fra Fanerne, og
det delvis paa tysk Modstand, dels var de aldeles ikke af national
men af dynastisk Art, bestemte af Helstatsideerne.
Vist er det, at havde Kongen haft de store og klare Planer,
da havde han ikke i 4 Aar paa de første Pladser beholdt Mænd,
hvis Maal maatte være at hindre disse Planers Udførelse; i hvert
Fald vilde det da røbe en næsten utænkelig Mangel paa Evne til
at vælge sine Ministre.
*) Prins Frederik: Aufzeichnungen S. 17.
’) Sønderjydske Aarbøger, 1894. 4. Hæfte S. 281.
») Biografisk Leksikon IV S. 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
