Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - P. Munch: Kristian VIII og Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian VIII og Nordslesvig.
811
deputeret frit for at benytte sig af en Usandhed, da der jo ingen
Forhandling maa finde Sted"1). Saafremt denne Formodning er
rigtig, er det jo ikke Kongen men Stemann, der har den
tvivlsomme Ære af at have fundet denne mærkelige Udvej, men en
Gaade bliver det da, hvorledes Kongen har kunnet forstaa
Reskriptet paa sin Maner. Ordene deri begrænser jo udtrykkelig
Retten til at tale Dansk til dem, „som ikke tiltro sig at være
det tyske Sprog tilstrækkelig mægtige". Som Bevis for, at Kongen
ikke har tænkt sig de danske Deputeredes Udtræden, siger A. D.
Jørgensen: „6. Juni skrev Kongen til Prinsen af Noer bl. a. „om
de slesvigske Deputeredes Udtræden af Forsamlingen, hvilket ej
har været min Hensigt med Reskr. af 29. Marts" (kun denne
Bemærkning findes)"2). Dette Brev gengives hos Droysen og
Samwer saaledes: „Es kann gut für den Geschäftsgang sein, dass
gewisse dänisch redende Deputirte sich von der
Ständeversamm-lung zuruckhalten, aber es ist wahrlich nicht meine Meinung
gewesen, dass die Resolution von 29. März den dänisch redenden
Drputirten einen gultigen Grund geben sollte zu einem solchen
Schritt und ich wurde viel dårum geben dass die Suppleanten
sich einfanden"8). Forskellen er her saa stor, at det vilde have
ikke ringe Interesse at erfare, om A. D. Jørgensen har Beviser
for, at det Droysén-Samwerske Citat er forkert, eller om der
virkelig her skulde være løbet ham et unøjagtigt Citat i Pennen.
Er det sidste Tilfældet, er det ikke just Velvilje, der betegner
Kongens Omtale af de „dänisch redende".
Klart er det imidlertid, at Hjort Lorenzen maatte udeblive.
Havde han efter Begivenhederne i 1842 talt Tysk i 1844 eller tiet
stille, havde det været en Fiasko, og mødte han og talte Dansk
under Paaskud af, at han ikke kunde Tysk, var det et Bedrag.
Naar A. D. Jørgensen her bebrejder L. Skau, at denne først kaldte
Udeblivelsen „Galskab", medens han siden var med til i den
slesvigske Forening at billige den, saa maa det vel huskes, at
ingen Politiker har undgaaet at acceptere Partibeslutninger, som
han i Partimøder har bekæmpet.
En overordentlig Uklarhed og Vaklen møder os helt igennem
i Kongens Optræden i denne Sag; endnu i 1846 grundede han
over, om man skulde lade det blive ved den provisoriske Be-
lj A årbøgerne 1895, 1—2. Hæfte, S. 127.
2) Sønderjydske Aarbøger 1895, 1—2. Hæfte, S. 128.
3) Droysen und Sarnwer: Schleswig-Holstein und Danemark, S. 176.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
