Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - P. Munch: Kristian VIII og Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
812
Kristian VIII og Nordslesvig. 812
stemmelse af 1844 eller give en ligefrem Lov af samme Indhold.
A. D. Jørgensen siger herom i Foredraget: „Da Sagen dengang
{1846) forelagdes i Statsraadet, holdt alle Ministre for, at der
ikke var nogen Grund til at gaa videre, saaledes som Kongen
ønskede, selv Kronprinsen (Frederik VII) ytrede, at „det kun var
Agitation mere fremkunstlet end virkelig1)"". Af Aktstykkerne ses
imidlertid, at Kongens „Gaaen videre" indskrænkede sig til, at han
-af Hensyn til Stemningen i Danmark ikke vilde rippe op i Sagen
ved en Lovbestemmelse men netop bevare det bestaaende. Og
tillige ses det her, at der i Dagbogen staar: „Ministrene og selv
Kronprinsen mente, at Form og Sædvane krævede Lov efter
Stændernes Raad; det var kun Agitation, mere fremkunstlet end
virkelig". Som sædvanlig udmærker Kongens Referat sig ikke
Ted Klarhed, men det ses dog, at der ingen Hjemmel er for at
tilskrive Kronprinsen denne sidste danskfjendtlige Ytring, der passede
Jige saa daarlig til hans Tankegang, som den laa nær for flere
af Ministrene.
Kongens Optræden overfor den „slesvigske Forening", hans
Samtaler med Skau o. s. v. skal jeg ikke her dvæle ved. Det er
sikkert, at under denne Konge, der som ingen anden skal have
forstaaet Nordslesvigernes sande Vel, følte disse sig 1842—46 som
forfulgte mere end nogen Sinde før eller siden; saa talrige er
Udtalelserne herom i Breve og Erindringer, at dette ikke kan
betvivles. Men dels er Materialet til en Bedømmelse af de enkelte
Tilfælde, A. D. Jørgensen her fremdrager og skildrer til Fordel
for Kongen, endnu mere utilstrækkeligt end ved de andre
Detail-spørgsmaal fra denne Tid, dels er alt dette mindre vigtigt for
Bedømmelsen af Kongens nationale Politik. Embedsmændenes
Indflydelse og Iveren for at hævde Enevoldsværdigheden spiller
her for stærkt ind. Og desuden gjorde de formentlige Forfølgelser
ingen Skade, thi naar en Bevægelse, der har en naturlig Basis,
en Gang er kommen i Fart, saa drager den jo i lige Grad Fordel
af Modstand og af Indrømmelser.
Paa de Omraader, hvor vi hidtil har fulgt Kongen, har
vi hørt lidet eller intet om de afgørende statsretlige
Spørgsmaal. Vi har set ham i 1840 følge afstukne Baner paa det sproglige
Omraade, vi har set ham efter 1842 vaklende tage Stilling til en
Situation, han ikke selv havde skabt, og vi har endelig set, hvordan
1) Sønderjydske Aarbøger 1894, 4. Hæfte 264.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
