Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - P. Munch: Kristian VIII og Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian VIII og Nordslesvig.
813
han kom ira at vælge sine Ministre. Det staar tilbage at kaste
et Blik paa hans eneste storpolitiske Værk: det aabne Brev 1846.
Dettes Formaal var ikke nationalt men dynastisk; det var Monarkiet
det gjaldt, og megen Skade har det siden gjort os ved de derved
foraarsagede Erklæringer til det tyske Forbund, hvori det sagdes:
wAllerede Udtrykkene „Helstat* og „Fællesmonarki" beviser, at
der her ikke skal være Tale om nogen Ståt, i hvilken den ene
Del er den anden underordnet, eller hvori det ene Land indlemmes
som Provins i det andet som Hovedland * og „Paa den anden
Side har Hs. Majestæt lige saa lidt i Sinde at fremkalde en
Forandring i de Forhold, der forbinde Hertugdømmet Holsten med
Slesvig". Her bandtes første Gang den danske Politik med de
Baand, som delvis sprængtes i 1848, men som Kristian VIlIs
Mænd i 1851—52 knyttede fastere end nogen Sinde før, og som
i 1864 blev Bismarcks bedste Vaaben. A. D. Jørgensen har ingen
ny Oplysninger fremdraget om det aabne Brev; at han alligevel
dømmer det saa ganske anderledes nu end før, er et af Tegnene
paa, at hans ny Opfattelse ikke hviler paa ny Viden om selve
Begivenhederne; disse staar i deres Hovedtræk uændrede. Hele
det ny System hviler egentlig blot paa en ny Bedømmelse af
almen kendte Kendsgerninger.
Vi har da forgæves fulgt Kongens nationale Politik for der
at opdage noget nyt og stort, og ganske paa samme Maade vilde
det gaa, om vi fulgte hans indre Politik. Overalt fortsætter han
ad Baner, betraadte under Frederik VI. Stændernes Indførelse,
ikke Tronskiftet danner Epoke i de> danske Reformers Historie;
et Blik paa Lovdatoerne sammenholdte med Stænderforhandlingerne
vil vise, at de vigtigste Love snarest hører de første Stænderaar
til; et Blik paa Finansbalancen stiller det ikke saa meget
gunstigere for Kristian VIII. Dennes Reformer er hidtil snarere
overvurderede end undervurderede, blandt andet af den Grund, at
vigtige Love, der skyldtes de foregaaende Aar, først udstedtes
efter 1839. Hvad Forfatningen angaar, var han jo endnu i Juli
1847 stemt for at nøjes med „et nyt udvidet Statsraad med
folkelige Medlemmer"; det var de tyske Ministre, der satte igennem,
at man gik videre.
Det er mig da umuligt paa noget Punkt at faa Indtrykket
af, at Kristian VIII har ledet den „langsomme Udvikling", som
maaske var hans Maal, med sikker Haand. Overalt møder os
den samme Uklarhed over Maal og Midler, den samme ængstelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
