Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Harald Høffding: Nationalitet og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
816
Nationalitet og Kultur.
Der er saa stor Inderlighed og Kraft i denne Følelse, fordi saa
mange tidligere Erfaringer, ikke blot den nuværende Slægts, men
ogsaa tidligere Slægters, virker sammen og ligesom presser paa
Viljerne med Fordring om at komme til at bestemme Livets Gang
og Form. Landskabets Lys- og Farvetone, Sprogets Klang,
Arbejdets Art og Maade, Samfundets Ordning og Tradition — alt
virker sammen til at berede den bestandige Stemning, som danner
saa godt et Leje for Livets fortsatte Strøm.
Men Nationalfølelsen er ikke blot en Genkendelsesfølelse,
den er tillige en Fællesskabsfølelse. Det, som genkendes og
stemmer hjemligt, er her fælles for en hel Menneskegruppe.
Forudsætningen for, at der saaledes kan blive fælles Genstande, til
hvilke Følelsen kan knytte sig, er, at Liv og Skæbne har været
fælles i lange Tider, — at man har døjet Ondt og Godt med
hverandre, — og at der som Følge deraf har dannet sig en Skat
af fælles Minder og fælles Forhaabninger. Erindringen er det
sammenholdende Baand i Folket som i den enkelte Personlighed.
Forudsætningen for, at Skæbnen kan blive fælles, er igen, at
Livsforholdene ikke stadigt skifter, og at de ikke er for forskellige for
de forskellige Dele af Menneskegruppen. Derfor vil Nationalfølelsen
i sin egentlige Form først opstaa, hvor der er faste Boliger, og
hvor der er en stadig Forbindelse mellem de forskellige Egne, som
Menneskegruppen har besat. Selv et Nomadefolk vil — naar det
virkeligt skal kunne kaldes et Folk — have sine faste Centrer.
Skyterne erklærede til Perserkongen Dareios, at de ikke viMe
møde ham i Kamp, uden hvis han fandt deres Fædres Grave;
dem vilde de forsvare! Det er i Virkeligheden altid for Fædrenes
Grave, at et Folk kæmper, naar det forsvarer sig selv: det gælder
at bevare Sammenhængen med dets egen Fortid, og denne
Sammenhæng er fælles for det hele Folk. Paa et saare primitivt
Trin kan Kærligheden til Land og Stamme opstaa. Om en af de
Ildlændere, der med Skibet „Beagle" rejste tilbage til deres
Hjemstavn, siger Darwin, at han var meget patriotisk og priste sit Land
og sin Stamme. En udpræget historisk Bevidsthed har denne
Ildlænder vel næppe haft; men Trangen til de hjemlige Egne og
den hjemlige Færd har været levende hos ham. Fraværelsen af
denne historiske Bevidsthed, der er saa vigtig en Bestanddel af
Nationalfølelsen i dens højere Former, forklarer den Lethed,
hvormed en Indianer selv i Krigstid skifter Stamme og forlader sin
Anfører, naar hans egen Nytte synes at kræve det, — og forklarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
