Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Karl Gjellerup: St. Antonius’ Fiskeprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. Antonius* Fiskeprædiken. 232
sandede Kyst med sagte Syden
svandt bort den stolte Skumkaskade,
og Tordenen af Søens Bryden
ruiled kun fjernt og svagt — skønt længe,
lig Klang af tusind dybe Strenge,
der sprang i Hundredvis, indtil
forstummet var det ganske Spil.
Men for hans Mund, som aabned sig
til Tale, vendte Vinden om —
en Kriger lig, der vover ej
at nærme sig den Helligdom,
fra hvis Portal i hvide Klæder
en stille Procession udtræder.
Mens Havet standsed trindt sit Brus,
saa talte St. Antonius:
„O kommer hid og Øre laaner,
skønt ydre Øre ej jer gaves,
I, der saa vidt, som Søen blaaner,
I, der saa dybt, som disse Haves
uloddelige Bund er sænket,
fik eders Bolig maalt og skænket
af Skaberen den fjerde Dag.
Thi han, der skabtes paa den sjette —
ej ved et enkelt Skaberord,
men formet ud med stort Umag
i Herrens Billede af Jord
(som ud af fugtigt Ler Giudette
i Lucca former snildt en Mand,
dog uden Liv og Aande) — han,
der burde være just den rette
til Herrens Ord at imodtage
med sine Øren, sin Forstand:
han monne det forstokket vrage,
ja frækt med Skrig og Skraal forjage
den Herrens Træl, der drog om Land
og dette Ord til Mængden bød.
Thi skænkes jer, der Havets Skød
befolker, nu det Livsens Brød,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
