- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
827

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Karl Gjellerup: St. Antonius’ Fiskeprædiken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

St. Antonius* Fiskeprædiken. 233

o, kommer hid for det. at smage,

Og du, Almægtige! du gøre

til Sandhed nu, hvad skammeligt

opløjet blev i gammelt Digt

— til verdslig Kunst Folk at forføre —

af Hedninger i Grækenland

om Amphion, den Spillemand,

at, naar han legte paa sin Lire,

da kom de Dyr paa alle fire

fra Marken, Bjærget, Lunden, Vænget

og lytted til hans Musica —

hvorved de anede endda,

som i et Drømmesyn forvrænget,

hvad ved din Almagt nu skal ske

dit Ord til Lov og Pris.

Og se,

han havde knap talt ud, da kom
der Liv og Røre rundtenom
i det Bassin, der bølgeløst
sig halvkresformet monne brede,
som hvor man Olie har øst
at dæmpe Bølgegangens Vrede.
Det var, som boblede det
nedefra op; saa viste sig derude
en Hale hist og her en Snude;
snart rørte sig en vever Finne,
snart saas de blanke Skæl at skinne.
Nu sprang der helt af Vandet op
en mægtig, krummet Fiskekrop,
der spjætted, plumped og forsvandt,
imens de blanke Bølgeringe
hen over Fladen langsomt randt;
og nu paa spilet Finnevinge
fra Vandet pludselig sig hæved
en Flyvefisk og fremad svæved.
Men udenfor, hvor mørkeblaa
med lange, skumbeklædte Toppe
de Bølger ruiled end, han saa
en Hjord Delfiner lystig hoppe,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0833.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free