Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Karl Gjellerup: St. Antonius’ Fiskeprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. Antonius* Fiskeprædiken.
829
Saalunde selv fra fjerne Have
fornemme Gæster styred hid.
Men foran blev imidlertid
alt Vandet fyldt helt myldertæt
med Fiskekrop ved Fiskekrop,
som hvor et Bundgarn drages op; —
kun at St. Peders Fiskedræt,
hvor underfuld dens Rigdom end
har været, intet var mod den,
som gjorde fast vor Helgen bange
ved første Syn og dernæst glad,
da Ordets Garn han havde kastet
i Dybet ud, dets Børn at fange
til Naadens store Hyttefad.
Thi hver en Slægt og Art, saa mange,
Gud Herren skabte, alle hasted
de til hans Vod, og fromt han saa,
hvordan de ved hans Fødder laa
saa tæt som stuvede i Tønder:
Med Munden skæv og Blikket vindt
paa Siden helded sig en Flynder
og syntes endnu hildet i
en skeptisk Livsfilosofi,
paa Forhaand sigende „jo Pyt!"
Men Silden smuttede gesvindt
omkring, begærlig etter Nyt,
og veksled idelig sin Stilling.
Nysgerrig keg den slanke Villing;
forventningsfuld maaske, men dorsk
flød ubevægelig en Torsk
og lod sit Skæg med Strømmen drive.
Letsindig blinkede den rappe
Makrel, der aldrig træt kan blive.
I træge Bugtninger sig vred
laartykke, tifodslange Aal.
Skarpskinnende som slebet Staal
en Labraks sig i Halen bed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
