Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Karl Gjellerup: St. Antonius’ Fiskeprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. Antonius’ Fiskeprædiken.
831
Dog det var paa vor Frelsers Tid,
at sligt et Ry den havde naaet;
snart Skæbnen blev den mindre blid,
nu er den længst af Mode gaaet
og sælges til manerlig Pris, —
hvorfor den og sandsynligvis
for Naadens Bud er mer
modtagelig nu end i sin Storheds Dage.
Men hys! hvad for et sælsomt Skrig
er det, som nu fra Dybet lyder
— en undersøisk Hvrinsken lig —?
Det lysner hist, som om der foer
fra Havets Bund en Meteor,
og gennem Vandets Blaanen bryder
en uforlignelig Umbrine; —
sin Glans af fugtigt Perlemor
den soler, alt imens den glor
paa Barben med fornærmet Mine.
Den kunde sagtens ikke taale
at hin blev rost saa stærkt, og vil
nu vise, at dens Farvespil
med hins kan magelig sig maale,
hvem længst den monne overstraale
i Penge værd — i Rom især,
hvor den er nu i højest Mode.
Ja, havde man den fangen der,
man vilde hugge af dens Ho’de
og paa et gyldent Fad det lægge,
og sætte Fadet paa en Baare
med gyldenfrynset Purpurdække,
og til en stolt Conservatore
paa Capitolium det bære
med Tubeklang og al den Ære,
som selv det bedste Hoved kan
forlange med en sund Forstand;
thi Laurbær fattes ikke heller,
det hviler blødt i deres Krans.
Saa hædres, som Kroniken melder,
Umbrinen i sin Død. Vor Helgen
Tilskueren. 1895.
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
