Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Karl Gjellerup: St. Antonius’ Fiskeprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. Antonius* Fiskeprædiken. 238
fortabt i uvant Farvesvælgen,
nød alle disse Havdyrs Glans,
der om Guds Almagt Nyt fortæller;
thi han betænkte nu, hvor rig,
ja ganske uudtømmelig
paa Skønhed Livets Kilde vælder.
Dernæst hans Blik, af Skønhed mættet,
sig mod det underlige retted:
Sælsomme Væsner, ja endog
frastødende og grimme, — dog
højst underholdende — paa al
hans Fatteevne lagde nu
Beslag. Han saa med Lyst og Gru
barokke Fantasi-Indfald
af Skaberlunet, der har gemt
til Dybet just sin bedste Skemt.
Af alle underlige Fisk
var talrigst mødt den sære Rokke,
som overalt i hele Skokke
man saa: med Hale som en Pisk,
og Kroppen som et fladt Kvadrat,
utallige i Slægt og Art
de vrimled der i hvert Format,
de mindste som et Blad i Kvart
som Væggen af et Hus de større,
der for at bringes paa det tørre
behøve mange Hestespand,
der hale alt, hvad hales kan.
Der, hvor de mindste Rokker flød,
en sagte, arrig Knurren lød:
Knurhanen var det; pandebred
og rød af Utaalmodighed
den demonstrered hele Tiden.
En Ulk der var, en ganske liden,
i ottekantet Panser, knubbet
og puklet, Munden som en Tud —
saa’ stridbar og forsoren ud;
dog blev den let til Side skubbet
af Koffertfisken — klodset, styg
bar denne paa sin brede Ryg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
