Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Karl Gjellerup: St. Antonius’ Fiskeprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. Antonius* Fiskeprædiken. 241
Sicilianere se til;
igennem Kikkerten de nyder
det folkelige Skuespil
med al den Farvepragt, det byder,
og den Beruselse i Blodet,
der stiger dem saa smaat til Ho’det,
som om de selv var med i Legen
og myrdede for Fode væk. —
Nu vugger den sig nok saa kæk,
den stolte Thunfisk, med en egen
Bevægelse af Kraft og Ro.
Kun lidet nu du aner jo,
at alt de unge Piger flikke
det rædsomme Tonarro-Net,
hvori du snart dig basker træt, —
mens en, den skønneste blandt skønne,
den kvikkeste iblandt de kvikke,
med ferskendunet Kind, med
rønnebærrøde Læber og med Øjne
saa dybe og saa fløjelsbrune,
der spiller sødt, med kælent Lune
til Knøsen — ham der staar ved Baaden —
saa flinkt bevæger sine nøgne
Arme — to Slanger, smidig-slanke —
(o ve! jeg taber næsten Traaden
og Rimet med ved dette Syn,
der faar mit Hjerte til at banke)
og sliber paa et Trin den blanke
Staalkniv, der sender Lyn paa Lyn
i Solens Glød — den samme Kniv,
som hun endnu i denne Uge
vil overmaade tappert bruge
til en Snes Stik, der paa dit Liv
gør Ende. — Hvilket Genre-Billed!
saa skønt som noget, der blev stillet
af Maleren paa Staffeli
og opkøbt af et Galleri!
Saa lystig er Tilværelsen,
saa smuk og malerisk — for den,
der ganske rolig den betragter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
