Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Karl Gjellerup: St. Antonius’ Fiskeprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. Antonius* Fiskeprædiken. 242
og ikke hildes fast deri,
som du i Nettet, og er bleven
som du til Knivens Od forskreven.
Og derfor, gode Thun! o lyt
til Naadens Stemme og benyt
det dyrebare Øjeblik,
som Fiskeverdnen skænket flk,
da denne fromme Dyreven
fra Byen gik til Stranden hen: —
at om dit Legem ofres end,
din Sjæl maa i et Liv forklares,
hvor — dersom Præsten præker ret —
der findes ej Tonarro-Net
(St. Peders, som vel opbevares
deroppe, var af simplere Art),
og hvor de sicilianske Piger
— de af dem da, der ej tog Fart
til Helved — efter hvad man siger,
har faaet Englevinger paa
og Fiskerglæder plat forsmaa.
Tys! vil han tale allerede?
Ja, Gæsterne er vel tilsiede.
Dog nej — vel staar hans Mund paa Klem,
men Ordet kommer ikke frem.
Et utaalmodigt Blik han retter
halvt spørgende paa Fiskemassen
— som Skolemestren ser paa Klassen; —
bedst, at den Uro først sig sætter!
Hvad er dens Grund? de laa jo alt
saa stille der, saa lutter Øre!
og nu de pludselig sig røre,
som om en Sten iblandt dem faldt!
Med ængstlig Hast de villig vige
midtvejs til Side, og en lige
Kanal har aabnet sig, vel fem
Fod bred, som gravet ud ... For hvem?
Se der den Fisk, som glider frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>