Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Karl Gjellerup: St. Antonius’ Fiskeprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
844 St. Antonius* Fiskeprædiken. 251
saa sundedes og vaagned med
en ret velsignet Appetit.
Ja, mangen en, der havde svømmet
af Livsens Kræfter milevidt
og derpaa lyttet til, en stiv
ja næsten for stiv Klokketime,
var ved af Hunger at besvime
og frygted næsten for sit Liv.
Dog da de nu omkring sig saa,
helt rigelig der Føde laa
for alle hobet op rundt om.
Og nu med et de alle — som
paa fælles Initiativ —
uden det mindste Øjeblik
at spilde, helt taknemlig gik
fra Prædiken til Maaltid over;
ja Legendarierne vover
at paastaa, denne Del af Festen
— Kærlighedsmaaltidet — var næsten
den, der med størst Andægtighed
blev fejret — skønt foruden Præsten.
Fra mindste Kræ til største Bæst
de alle gabed, snapped, bed
og gumled eller fastbidt sled
i, hvad der var dets Tænder næst.
Den lille Krybefisk alene
sad trygt, i uantastet Fred
mellem Cypressens tørre Grene
og oversaa den sære Scene,
mens filosofisk paa Sanskrit
den ganske stille tænkte sit,
indtil ved dette Syn den misted
sin arvelige Appetit
paa alt, hvad der har Kødet fristet,
saa skønt den intet havde ædt,
det var saa godt, som blev den mæt.
De andre nedenunder aade
som sagt paa Kraft og overmaade
solidt: — det var en vældig Brugen
af Gab og Svælg, en Biden-i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
