Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Edv. Lehmann: Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
852
Thomas Carlyle.
I øvrigt var Carlyles Livsførelse i London, hvor han levede
et Antal Aar, en Kække af interessante Bekendtskaber. Han var
Lærling af Coleridge og omgikkes Southey, var Ven med Dickens
som med John Sterling, hans Erindringer er fulde af Berøringer
med saadanne Mænd; hans Brevvekslinger, frem for alt med Goethe
og med Amerikaneren Emerson, vidner om, hvor indgaaende hans
aandelige Samkvem kunde være.
De boglige Indflydelser, hvorunder han stod, var højst
mangfoldige og dybt indgribende. Begivenheden i hans litterære Liv
var Mødet med den tyske Romantik, hvortil Coleridges Skrifter
førte ham. Han fulgte sin Lærer i hans Forsøg paa at indføre
tyske Ideer og tysk Litteratur i England, men hans Begejstring
skød over Maalet. Han frastødte Englænderne ved den
voldsomme og uformidlede Forplantning af det fremmede, og han
optog det selv ukritisk og eksentrisk. Lad ham tilbede Goethe, —
men at skildre ham som en Profet og en mægtig Kristen er dog
vel at gaa noget vidt, og hans larmende Begejstring for Mænd
som Novalis og Jean Paul vækker alt for tit et Smil hos Læseren.
Man mærker i saadant den store geografiske Afstand mellem
Datidens England og Tyskland, og Afstand forherligede alt for
Carlyles romantiske Blik. Derimod maa man beundre, at han —
trods denne Afstand — fik saa central en Forstaaelse af den
vanskeligt tilgængelige Fichte. Han optog hans Tanker i sig indtil
slavisk Efterligning, men han betalte rigelig sin Gæld til den store
Tænker ved den glimrende Forkyndelse, hvormed han godtgjorde
disse Ideers Betydning.
De stærke Indflydelser, hvorunder Carlyle var vokset op og
levede, var dog kun en Del af hans sjælelige Betingelser. Hans
Standpunkt havde fuldt saa meget Rod i hans eget stærke Sind,
— haard og kantet, som han var, trodsig og egensindig; modtog
han meget, forkastede han end mere; han vandt den halve Del
af sit sjælelige Indhold gennem Protester mod det bestaaende.
I disse to Bevægelser: begejstret Tilslutning og hensynsløs
Vragen ytrer hans Ejendommelighed sig, mere end i fri,
selvstændig Skaben. Han er ofte kaldet en andenhaands Tænker og
til Dels med Rette, thi hans Ideer er tit nok dannede umiddelbart
under fremmed Indflydelse, og han har ikke sat nogen ny
Begyndelse i Tankens Verden. Oprindeligheden ligger i det Præg,
som alt, der gik gennem hans Bevidsthed, modtog af hans
Personlighed. Lad mig søge at give et Grunrids af denne, førend jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
