Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Edv. Lehmann: Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas Carlyle.
859
han sidder i Dokumentationen. Saaledes i dette Sted, der er en
Slags Kommentar til et Brev fra Cromwell til hans Frænke Mrs.
Masham i Otes, som har haft hans Sønner i Huset; i sin Tak
for hendes Venlighed indfletter Cromwell i puritansk sekteriske
Udtryk en Bekendelse om sin syndige Vantro i Ungdommens Dage,
og om sin vidunderlige Frelse til Troen og Livet.
„Der er to eller maaske tre af Cromwells Sønner i Felsted
Skole paa den Tid; en sandsynlig Gisning er det, at han har
taget Dick over til Felsted, dengang han var der paa
Otes-Egnen og var de fromme Mashams til saa megen Trøst under sit
Sommerbesøg i Otes. — Hvilke Glimt af længst henrundne Somre,
af længst forsvundne menneskelige Væsener, i udhugne
Pludderhoser, i stivede Pibekraver, i Hættekappe og Fardingal aldeles
levende i deres antikvariske Dragter, levende Mænd og Kvinder;
— belærende, af stor Interesse for en og anden! Mrs. St. John
kom ned til Frokost hver Morgen under det Sommerbesøg i Aaret
1638, og Sir William læste Bordbønnen alvorligt, og de sagde
høfligt hinanden smukke Ting. — Og de er forsvundne, de og
deres Ting og Taler; — alt er tavst som Ekkoet af de gamle
Nattergale, der sang hin Sommer, som Blomsterne paa de gamle
Roser. — O Død! o Tid!
„Thi den sjælelige Udstyrelse hos disse brave Folk er blevet
ikke mindre uforstaaelig, antikvarisk, end deres spanske Støvler
og fligede Huer. Den velærværdige Mark Noble1), min ærværdige
iinbecille Ven, opdager i dette Brev Bevis for, at Oliver engang
var en meget udsvævende Herre. O min ærværdige imbecille Ven!
Har du selv aldrig levet et indre Liv, eller har du blot levet et
Sanseliv eller Maveliv? Din Sjæl længtes aldrig mod de rene
Højder, som ganske er skjulte for dig; aldrig tørstede du som
Hjorten paa de vandløse Steder. Det var aldrig en Sorg for dig,
at den evige Polarstjerne er gaaet ud, har flyttet sig i mørke
Skyer; — blot en Sorg, at en eller anden Patron glemte dig, naar
et Sognekald blev ledigt?
„Moderne Læser! dunkelt maa dette Brev tykkes dig; jeg vil
raade dig til at gøre et Forsøg paa at forstaa det. Der er i det
en Beretning om Menneskelighed, som vejer op mod alt det øvrige;
et uomtvisteligt Certifikat om, at Mennesket engang havde en Sjæl,
at Mennesket engang vandrede med Gud, — hans korte Liv en
l) En Cromwell-Biograf, som Carlyle bestandig fejder imod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
