- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
866

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Edv. Lehmann: Thomas Carlyle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

866 Thomas Carlyle.

Vilje og Verdens Lov er netop Menneskekærligheden. Med hvilken
Lidenskabens uendelige Veltalenhed og bestandig paa ny
overraskende Opfindsomhed Carlyle kan tale Barmhjertighedens og
Menneskerettighedernes Sag er enhver bekendt, som har kigget i
hans senere Skrifter. Hvad der giver Carlyle en saa
ejendommelig Magt, naar han taler Barmhjertighedens Sag, er, at han i
allervirkeligste Forstand betragter den som Menneskelivets
Grundlov. Den aabenbarer sig som Guds Vilje ved at være selve Livets
Nødvendighed. Den er identisk med Retfærdigheden, identisk med
Naturens Orden. Menneskeslægtens Historie er Fortællingen om,
hvorledes Himlens Fred er over Jorden, naar hver Mand faar sin
Ret og Kærligheden hersker mellem Menneskene, og hvorledes
Helvedes Magter slipper løs, naar man krænker den hellige
Fordring.

Er dette nu naaet, at Troen ikke blot skænker den enkelte
Livsfølelsen, Selvfølelsen, men ogsaa leder ham til Selvhengivelse, til
Medfølelse og alle Mennesker til Samfølelse, saa er Betingelsen
givet for, at Mennesket kan opfylde sin Bestemmelse, og denne er:
at arbejde. The end of man is action. Vil man vide, hvad
Arbejde har at betyde, og lære at bøje sig for den arbejdende
Mand i hans tavse, ubetvingelige Magt, saa skal man læse Carlyles
„Svundne Tider og ny" og erkende hans uforlignelige, saglige
Veltalenhed, hans mægtige Synsmaade. Ogsaa her møder vi det
ejendommelige Spil mellem religiøs Bestemmelse og
Naturdeterminisme. Naturen tvinger Mennesket til Arbejde, fordi den vil
betvinges af Mennesket ved Arbejde. Naturen er Sfinksen, hvis
Opgave Mennesket skal løse; Sfinksen med en Kvindes Aasyn og
Barm, men bagtil med Løvens sønderrivende Kløer: skøn og øm
og føjelig, fuld af Velsignelse og himmelsk Fred for den, der magter
Opgaven, sønderrivende vild mod den uduelige. Men den magtes
kun igennem Arbejde; ved det eksisterer Mennesket og gaar fra
Sejr til Sejr, ved det bliver Mennesket sig bevidst og gaar fra
Erkendelse til Erkendelse. Men idet Mennesket erkender og
betvinger Naturen, erkender han Gud og lyder hans Vilje, thi denne
er nedlagt i Naturens Love og intet andet Sted. Lydighed mod
Naturen, — hvormed den alene kan besejres — er Lydighed
mod Gud; — og kun i Lydighed kan han dyrkes. Arbejde er
Gudsdyrkelse; laborare est orare. Der gives ingen sand
Gudsdyrkelse uden den, der er ledsaget af Arbejde, og intet sandt
Arbejde uden det, der er ledsaget og baaret af Gudsfrygt. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0872.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free